Trafikdøden lurer på landet

Politiken tirsdag: Der er så farligt derude på landet. I det åbne land med de få biler lurer trafikdøden, viser en ny statistik fra Trafikministeriet. Landkommunerne har langt de fleste døde og tilskadekomne, selv om ulykkerne er flest i byerne med de mange mennesker og biler. Hovedstadsområdet ligger lavest med tilskadekomne pr. 10.000 indbyggere, og tallet stiger, jo længere der bliver mellem bilerne. Mens antallet af tilskadekomne pr. 10.000 indbyggere i Københavns Amt er på 13,2, er tallet i Ringkøbing Amt næsten det dobbelte - nemlig 24,5. Hastigheden »Hastigheden. Det er hastigheden, der er den mest afgørende forklaring«, siger Susan Frausing Nielsen, der har udarbejdet statistikken for Trafikministeriet over de seneste tre års trafikulykker fordelt på kommuner. Hun peger på både vejtekniske ændringer, mere kontrol og holdningskampagner som den treenighed, der kan få antallet af alvorlige ulykker bragt ned. Kontrol »Dertil kommer kontrol. I Københavnsområdet kan du en fredag eller lørdag aften ikke køre længe, før du har set tre politibiler. Ude på landet kan du køre mange timer uden at møde nogen form for kontrol«, siger projektleder Jesper Sølund fra Rådet for Større Færdselssikkerhed, som også peger på muligheden for fotoovervågning og -registrering af fartsyndere. Med 44,7 tilskadekomne for hver 10.000 indbygere har Nørre-Snede Kommune i det midterste Jylland en kedelig danmarksrekord, og formand for teknisk udvalg Bent Jensen (S) kan desværre ikke forklare topplaceringen med en statistisk tilfældighed - eller én voldsom ulykke inden for de senste tre år. »Desværre svarer tallene alt for godt til den virkelighed, vi oplever her i kommunen. De lange lige landeveje - og dem har vi mange af - lokker til høj fart, og vi har mange eneulykker fredag og lørdag aften«, siger udvalgsformanden. Sorte pletter Hovedparten af de farlige veje i Nørre-Snede er amtsveje, og selv om Vejle Amt er i gang med at forbedre forholdene to af de allerfarligste steder, er det vanskeligt at komme trafikusikkerheden til livs. »Problemet er, at der skal et vist antal ulykker til, før en bestemt strækning eller et kryds bliver en sort plet på landkortet og dermed tiltrækker amtets opmærksomhed og bevillinger«, siger Bent Jensen. For at køre døden og ulykkerne i grøften opfordrer Færdselssikkerhedskommissionen kommunerne til at udarbejde en lokal handlingsplan for trafiksikkerhed, og det har 131 kommuner lydigt gjort. 45 kommuner har en anden type plan - det kan være en trafik-, miljø- eller hastighedsplan - hvor trafiksikkerheden er indarbejdet. 99 kommuner - eller mere end en tredjedel af alle - har slet ikke planer for at komme ulykkerne til livs. Ulykker trods handlingsplaner Endnu er der heller ingen tendens til, at handlingsplanerne holder ulykkerne væk fra landevejene - en del af de kommuner, som har sat sig konkrete mål for at bedre trafiksikkerheden, ligger fortsat højt i statistikken. »Det må ikke betyde, at kommunerne mister modet. Fra Norge, som har arbejdet længere med handlingsplaner, ved vi, at det faktisk har en effekt«, siger Jesper Sølund.