EU efter de svage lande

Politiken søndag: Små og fattige lande fra den tredje verden risikerer kontant afstraffelse fra EU, når de overtræder menneskerettighederne, mens stærkere lande som Rusland og Israel går fri. Det påpeger unionens egen udenrigskommissær, Chris Patten, i et fire sider langt, markant debatoplæg, som i går blev diskuteret af de 15 EU-landes udenrigsministre på et møde i Nyköping syd for Stockholm. Han foreslår, at EU lægger en klar kurs for, hvornår unionen skal gribe ind over for lande, der krænker de demokratiske spilleregler. Også selv om det betyder, at EU lægger sig ud med stærke lande som Rusland. Siden 1992 har kravet om respekt for menneskerettighederne stået sort på hvidt i alle aftaler, EU har indgået med andre lande. Den britiske EU-kommissær har talt op, hvor mange gange EU har benyttet sig af muligheden for at straffe et land, der ikke lever op til aftaler om demokratisk adfærd. Kun syv gange har EU grebet ind, og det gået ud over Niger, Togo, Guinea-Bissau, Comorerne, Elfenbenskysten, Fiji og Haiti. Alle syv hører til blandt verdens absolut fattigste lande. »Det skyldes dels, at der er problemer i disse lande. Men jeg er ikke i tvivl om, at det også afspejler disse landes begrænsede vægt i geopolitiske termer, som gør det nemmere at træffe den slags beslutninger«, skriver Chris Patten. Udenrigsminister Mogens Lykketoft (S) er enig i, at EU skal benytte enhver lejlighed til at fremme respekten for menneskerettighederne, men han afviser tanken om, at EU i højere grad skal suspendere handels- og bistandsaftaler. »Hvad enten man taler om Rusland, Israel eller Kina, har man ikke mulighed for at påvirke deres politik gennem sanktioner. Det kan vi kun gøre ved at være på stedet, gå ind i en dialog og påpege, hvad vi er utilfredse med. Egentlige sanktioner er ikke formålstjenlige«, siger Mogens Lykketoft. I sit udspil peger kommissær Chris Patten også på, at EU kun griber ind over for dramatiske begivenheder som statskup eller grov valgsvindel, men ikke mere systematiske overtrædelser af menneskerettighederne. »Det er selvfølgelig nemmere at reagere på dramatiske begivenheder. Men hvis vi mener det alvorligt, at vi vil forebygge konflikter og fremme menneskerettighederne, synes jeg, vi burde være parate til at reagere på mindre veldefinerede omstændigheder«, skriver kommissæren. Som eksempel nævner han situationen i Zimbabwe, hvor lederen Robert Mugabe har drevet hvide farmere væk fra deres gårde, uden at EU har indstillet bistanden.