Viden skal styrke behandling

Politiken torsdag: Patienter går glip af den rette medicin eller behandlingsmetode, og samfundet hælder penge ud ad vinduet til forældede metoder. Det er konsekvensen af at beslutningstagere på sundhedsområdet, ikke er på forkant med udviklingen på det medicinsk teknologiske marked. I den erkendelse har Sundhedsstyrelsen det sidste år kørt et pilotprojekt med det formål, at finde frem til et system, som kan opbygge en vidensdatabase. Pilotfasen er netop slut og på baggrund af rapporten fra projektet, er arbejdet med at opbygge en database i fuld gang. »Systemerne skal være forberedt på, hvad der er på vej af nye behandlinger, og de skal introduceres til hvordan, og af hvem de kan tages i brug. Der er i dag et kæmpe udbud på markedet, og vi er derfor nødt til at foretage en filtrering og en gennemgang, for at give beslutningstagerne det bedst mulige grundlag at træffe deres beslutninger på«, siger Finn Børlum Kristensen, der er chef for Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering under Sundhedsstyrelsen. Foreninger presser på Han mener også, det nye tiltag er et udtryk for samfundsudviklingen, hvor befolkningen i højere grad end tidligere har adgang til informationer, bl.a. via Internet. »Vi har oplevet, at patientforeninger har presset på, for at få taget en speciel medicin i brug, fordi de havde læst om den - sådan en situation skal vi være gearet til at matche«, siger han. Hovsaløsninger Det er primært administrative beslutningstagere, der skal kunne lade sig vejlede af databasen. Og det helt fra ledelsen på det enkelte sygehus til centrale personer på nationalt niveau, men også amternes politikere kan hente hjælp i databasen. Ester Larsen (V) fra amternes sundhedsudvalg ser frem til at få den samlede vidensdatabase. »Vi har prøvet at sidde ude i amterne og ikke vide, hvilken behandling vi skulle anbefale blandt andet patienter med sklerose. Dengang måtte vi selv ud og hente ekspertbistand for at kunne foretage den nødvendige vurdering. Inden den nåede frem, endte det med en dyr 'hovsaløsning', som det senere viste sig, at patienterne ikke havde den store gavn af. Vidensbasen kan forhåbentlig give os større sikkerhed i vores planlægning, så vi forhåbentlig rammer plet første gang«, siger næstformanden i amternes sundhedsudvalg. Rent praktisk skal et sekretariat scanne, hvad der findes af viden og erfaringer på sundhedsfeltet i ind- og udland, og hjemlige eksperter skal bidrage med deres informationer. På den måde skal databasen bygges op. Pilotprojekt En stor blandet gruppe af danske eksperter er allerede involveret i pilotprojektet. En af dem er medicinsk direktør Thim Engel fra firmaet Glaxo Wellcome A/S. »Vi er gået med i det her med åbent sind. Vi er jo en del af teknologien, og dybest set er det os, der sidder med den mest detaljerede og mest opdaterede viden. Selvfølgelig kan der være vurderinger, som falder negativt ud for medicinalfirmaer. Omvendt kan det også sætte skub i den sendrægtighed, vi ofte ser i sundhedsvæsenet, når det gælder om at tage nye metoder i brug. Det er jo frygteligt at fastholde patienter i gårsdagens behandling, hvis nye og mere effektive midler ligger klar til brug«, siger Thim Engel.