Lager for menneskelige reservedele på vej i Aalborg

Politiken fredag: På Aalborg Universitet er forskere i fuld gang med at etablere en såkaldt biobank. Her kan danskere mod betaling få opbevaret stamceller fra deres nyfødte børn. Banken slår formentlig dørene op inden årsskiftet. »Vi er så langt nu, at jeg har svært ved at se, hvad der skulle forhindre os i at være klar inden årets udgang«, siger professor dr. med. Peter Ebbesen fra Aalborg Universitet. Han er landets førende forsker i menneskelige celler og ophavsmand til ideen. Nyere tids forskning viser, at menneskets stamceller blandt andet kan bruges til at fremgro nyt væv, knogler, brusk og hjernevæv. Cellerne er derfor et unikt materiale til reparation af den menneskelige krop, og fryses de ned og gemmes, udgør de et personligt reservedelslager. Hidtidige eksperimenter har vist gode resultater med behandling af leukæmi, Parkinsons og Alzheimers sygdomme samt transplantationer af brusk og knogler. Stamcellerne er i os alle livet igennem, men optræder særligt friske og i ekstra store mængder i blodet fra navlestrengen og kvindens moderkage. Melder forældre deres barn til biobanken, bliver de samtidig spurgt om tilladelse til at bruge en lille del af barnets blod til forskning, men det er ikke en forudsætning for at få sine stamceller i Aalborg Universitets kummefryser. Brugerne betaler Ideen om biobanken er ikke ny. I 1994-96 lavede Peter Ebbesen et offentligt støttet forsøgsprojekt, hvor han skabte verdens første bank for moderkageblod. Projektet indeholdt blod fra navlestrengen på 1.500 spædbørn. Siden har Peter Ebbesen forsøgt at få en landsdækkende biobank i Danmark blandt andet sammen med Sundhedsstyrelsen, som takkede nej til samarbejdet. Styrelsen tager ikke afstand fra biobanken, men vil ikke anbefale en bank, hvor blodportionerne tilhører den enkelte person livet igennem. Peter Saugmann-Jensen fra Sundhedsstyrelsen henviser til, at Danmark har et samarbejde kørende med udenlandske biobanker. Forældre kommer selv til at betale for at have cellerne stående i banken, da Sundhedsstyrelsen ikke er med. »Vi har hele tiden arbejdet på, at opbevaringen skulle være gratis, så alle uanset indkomst fik muligheden, idet der er tale om en personlig fremtidsforsikring. Vi har måttet indse, at det ikke kan lade sig gøre. Det er grunden til, at det har taget så lang tid at etablere biobanken«, siger professor Peter Ebbesen. Han understreger, at biobanken er et nonprofit selskab. Eventuelt overskud samles i en forskningsfond. De økonomiske aftaler er til forhandling, men Peter Ebbesens bud på prisen for livslang opbevaring af stamcellerne er 24.000 kroner. Etisk Råd jubler Formand for Etisk Råd, Erling Tiedemann, er begejstret for projektet. »Her er der for en gangs skyld tale om noget, vi i Etisk Råd er fuldstændig enige om, er en god idé. Det er personens egne celler, der bruges, og derfor kommer vi fuldstændig uden om kloningsproblematikken«.