Skibsmaling forgifter fisk og farvande

Danmark er ved at udfase brugen af TBT i skibsmaling. Her skrabes gammel maling af bunden på en båd, så der kan komme et nyt lag på. - Arkivfoto: Miriam Dalsgaard
Danmark er ved at udfase brugen af TBT i skibsmaling. Her skrabes gammel maling af bunden på en båd, så der kan komme et nyt lag på. - Arkivfoto: Miriam Dalsgaard
Lyt til artiklen

Danske marsvin har en grum verdensrekord. Det største pattedyr i vores farvande har så store mængder af giften tributyltin (TBT) i kroppen, at dets immunforsvar risikerer at tage skade. Værre end antaget Det er en af mange dokumenterede konsekvenser af, at bundmaling med TBT i årtier er blevet penslet på skibene. Nu viser det sig, at forureningen er værre end hidtil antaget: TBT findes ikke kun primært i havne, men også i de fleste fjorde og langs kysterne. »Vi finder det stærkt toksiske stof i alle led i fødekæden: fugle, fisk, marsvin, krebsdyr, planter og mikroorganismer«, siger forskningschef, professor Bo Riemann fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU). 'Tallene er foruroligende' En ny opgørelse fra Miljøstyrelsen over det danske vandmiljø viser, at to tredjedele af de danske kystvande indeholder så meget TBT og andre miljøfremmede stoffer, at de ikke vil leve op til EU's krav om renere vand og bedre forhold for dyr og planter i 2015. »Tallene er overraskende høje - og foruroligende«, siger Thomas Færgeman, afdelingsleder i Danmarks Naturfredningsforening. Spiser man fisk fra den polske skibsværftsby Gdansk ved Østersøen en måned i træk, svækkes ens immunforsvar med 90 procent, fordi fiskene er proppet med TBT. I Københavns Havn er der så meget TBT i ørred, at det er forbudt at spise fiskene. Med de forholdsregler, der er taget, udgør stoffet ifølge eksperterne ikke umiddelbart en risiko for danskernes sundhed. Udfaser brugen i EU Danmark og EU er ved at udfase brugen af TBT i skibsmaling. Danmark var det første land, der ratificerede FN's såkaldte TBT-konvention og presser i international sammenhæng på for, at andre skal følge trop. Problemet er, at alternativerne til TBT ikke er nær så effektive. Tredjelande bruger således stadig giften, og deres skibe udgør 85 procent af verdens søfartsflåde. Danmarks Naturfredningsforening mener ikke, at Danmark gør nok. Dels fordi vores havne stadig har lov til at dumpe TBT-forurenet bundslam på udvalgte steder i havene, dels fordi vi, som den relativt indflydelsesrige søfartsnation vi er, burde kunne lægge mere pres på tredjelandene. Naturfredningsforeningen og forskerne peger på, at giften er meget svær at nedbryde. »Der ligger allerede 50 års efterladenskaber af TBT på bunden af havene, og der vil gå årtier, før koncentrationerne begynder at falde«, siger Bo Riemann fra DMU.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her