Spøg og skæmt gør dig sund

At et menneske er døende, er ikke morsomt. Men et døende menneske kan godt more sig. Humoren kan komme selv de alvorligst syge til hjælp, og her kan lægen yde en indsats - og samtidig hjælpe sig selv. Sådan er praktiserende læge Ole Riis Knudsens personlige erfaring. En erfaring, der har gjort ham til medlem af Dansk Selskab for Medicinsk Humor og til medstifter af det tilsvarende nordiske selskab. Stor betydning for helbredet »Som læge skal man holde sig til det, der kan dokumenteres, og være forsigtig med blot at tro. Men selv om den slags i sagens natur er meget vanskeligt at bevise, er jeg overbevist om, at glæden og humoren, måske også selve latteren, har stor betydning for et menneskes helbred«, siger Ole Riis Knudsen. Ole Riis Knudsen blev for alvor opmærksom på humorens betydning, da en meget alvorligt syg mand under et sygebesøg pludselig begyndte at spøge med sin egen - ikke-eksisterende - fremtid. »Jeg gik forsigtigt med på det, han sagde, og sammen fik vi et godt grin. Patienten skulle faktisk have haft en sprøjte den dag, men det endte med, at han klarede sig uden. Han havde simpelt hen haft brug for at grine, og det havde gavnet ham«, fortæller Ole Riis Knudsen. Smil forebygger Ny forskning viser, at mennesker, der i hverdagen er glade og tilfredse og smiler og griner meget, ofte har et sundere helbred og lavere risiko for en række sygdomme, herunder hjerte-kar-lidelser. I flere tilfælde har forskere påvist regulære fysiologiske forskelle på glade og ikke-glade mennesker. Forskelle, som de mener kan tilskrives humorens sundhedsfremmende virkning. »For mig er der ingen tvivl om, at humor har flere gunstige effekter. Den kan dæmpe smerter og styrke immunforsvaret, og den kan sågar give en bedre sårheling. Samtidig er der en stor gevinst for behandlerne selv, hvad enten det er læger, sygeplejersker eller andre: Risikoen for udbrændthed kan nedsættes ved brug af humor. En undersøgelse har i øvrigt vist, at læger, der benytter sig meget af humor over for patienterne, får færre klager end kollegerne«, siger Ole Riis Knudsen. Latterens Verdensdag »Ved at bruge humor kan man afdramatisere sin egen optræden og fremstå mindre selvhøjtidelig. Man skal ikke grine ad patienten, men man må gerne få patienten til at grine ad lægen eller måske ad sig selv. Uanset hvor alvorligt syge folk er, er der ingen, der kan holde ud konstant at beskæftige sig med døden. Men selvfølgelig er måden, man gør det på, vigtig«, understreger Ole Riis Knudsen. Søndag er det Latterens Verdensdag, og der vil blive grinet for fuldt tryk og i fuld offentlighed blandt medlemmerne i de 70 danske latterklubber. Medlemmerne tror fuldt og fast på humoren som medicin mod alverdens dårligdom. »Når man griner, kan man ikke holde på tankerne, man stresser helt af, kobler sindet af. Mange af os i den vestlige verden lever livet oppe i hovedet og for lidt i kroppen. Vi stresser rundt. Når du griner, giver du slip, og det er sundt«, siger Thomas Flindt, arrangør af latterdagen.