Flere skizofrene kriminelle

De udgør kun få procent af befolkningen, men de tegner sig for en stor andel af den personfarlige kriminalitet - oftest vold og ildspåsættelse. Skizofrenipatienter begår i stigende grad kriminalitet og ti procent af alle skizofrene mænd mellem 20 og 44 år i hovedstaden er retspsykiatriske patienter. Det fremgår af en artikel af ledende overlæge på retspsykiatrisk Klinik Peter Kramp og cand.stat. Gorm Gabrielsen, som i dag bliver offentliggjort i Ugeskrift for Læger. Absurd situation »Det overrasker mig, at så relativt få patienter står for en så stor hyppighed af voldsdomme og ildspåsættelser. Det er en absurd situation at en gruppe personer, der udgør mellem en halv og en hel procent af befolkningen, kan stå for 10 procent af kriminaliteten«, siger Peter Kramp. Undersøgelsen er foretaget på baggrund af data om kriminalitet, misbrug og diagnoser for samtlige 330 retspsykiatriske patienter i Hovedstadens Sygehusfællesskab, HS. Den viser, at de skizofrene mænd har begået fem procent af samtlige tilfælde af vold og 15 procent af samtlige tilfælde af brandstiftelse i Københavns og Frederiksberg kommuner. Undersøgelsen viser også, at skizofrene mænd typisk får voldsdomme, mens skizofrene kvinder hyppigere dømmes for ildspåsættelse. Sammenlignet med personer idømt almindelig straffe, begår skizofrene mænd mere vold - 68 procent mod 29 procent og skizofrene kvinder mere ildspåsættelse - 9 procent mod 0,4. De to forskere har tidligere skrevet flere artikler om retspsykiatriske patienter, blandt andet med baggrund i den store stigning i antallet - en firedobling de sidste 20 år, hvoraf netop skizofrene udgør cirka tre fjerdedele. »Antallet af retspsykiatriske skizofrene patienter er nu så stort, at det ville kunne aflæses i kriminalstatistikken, hvis man fik reduceret antallet«, siger Peter Kramp, der dog med vilje ikke har angivet løsningsforslag på problemet i artiklen i ugeskriftet. Det har han nemlig peget på igen og igen i årevis: »Jeg har sagt det i mange år: Nedgangen i antallet af sengepladser er proportionel med stigningen i antallet af retspsykiatriske patienter. Der er alt for mange, der bliver udskrevet, før de er færdigbehandlede«, siger han. Snæver forklaring Administrerende overlæge i retspsykiatri på Glostrup Amtssygehus Bjørn Holm mener, at Peter Kramps forklaring med at stigning i antallet af retspsykiatriske patienter alene skyldes manglende sengepladser er lidt for snæver. »Der er sket mange forandringer i samfundet, blandt andet har vi fået større misbrugsproblemer - det gælder jo for halvdelen af de retspsykiatriske patienter, at de har et misbrug«, siger Bjørn Holm, der også påpeger mangelen på speciallæger i psykiatrien, som en forklaring på problemerne. Han er dog helt enig med Peter Kramp i, at antallet af sengepladser også spiller ind. På Glostrup har man mellem 160 og 170 sengepladser, og hver gang man har nyindlæggelser, må man udskrive andre. »På grund af pladsmangel sender man folk ud med henblik på at fortsætte deres behandling i distriktspsykiatrien. Det kan være folk, der kun lige er færdigbehandlede, eller som man godt ved ikke har et særligt solidt socialt netværk at vende tilbage til. Man må hver gang overveje, hvem der er mest rask«, siger Bjørn Holm. Også i andre lande Også i andre europæiske lande har man set en stigning i antallet af retspsykiatriske patienter. I England er der stillet forslag om, at de mange dømte sindslidende skal kunne tvangsbehandles i fængslerne, og i Holland har man etableret særlige asyler med lav personalenormering til 'opbevaring' af psykisk syge kriminelle. »Det er jo helt, helt forkert at sende sindssyge i fængsel. De skal behandles - ikke straffes. Og det man har lavet i Holland, hvor man lukker dem inde på ubestemt tid, stort set uden behandling, er lige så skræmmende. Det bør være en af dansk psykiatris hovedopgaver i de kommende år at undgå den slags skræmmende konsekvenser af stigende kriminalitet blandt skizofrene«, siger Peter Kramp.