Romaer sover på nedlagt parkeringsplads

Lyt til artiklen

På en nedlagt parkeringsplads lige bag Seruminstituttet på Amager i København overnatter nogle af de romaer, som her i sommer er søgt til hovedstaden. Romaerne har lavet senge af gamle træpaller og madrasser og dækket dem med lige så gamle tæpper og dyner. »Vi er familie«, siger en lidt firskåren mand på 28 år, der præsenterer sig som Emanuel. Han peger på to unge mænd, der deler en madras lige ved siden af ham, og på to lidt ældre kvinder, der trasker hvileløst rundt med cigaretter i munden. Politiet siger bare go, go, go Selv om det er langt op ad formiddagen, er de trætte. For ifølge Emanuel har de alle været på Roskilde Festival hele natten for at samle flasker. Men de blev smidt ud af politiet. »Politiet er racister. Politiet siger bare go, go, go, når de ser os«, fortæller en af de unge mænd på madrassen, da han har gnedet søvnen ud af øjnene.

LÆS OGSÅ Racisme mod romaer på Roskilde-festival?

Emanuel tager den sidste cigaret og smider pakken på jorden. Den føjer sig til de bunker af plastikposer, emballage og andet affald, som flyder rundt om madrasserne. Ligesom de andre på pladsen mangler han flere tænder i munden. Når det er godt vejr, sover de på parkeringspladsen. Når det regner, fortrækker de til en gammel forladt bygning, som ligger lidt længere væk. Tilsyneladende er det tøj, de sover og går i, deres eneste ejendele – foruden nogle poser og tasker, som ligger ved siden af madrasserne. Tjener op til 3.000 kroner på flasker Emanuel siger, at der ikke er noget arbejde hjemme i Rumænien. Derfor har de taget bussen til København. »Jeg tjener 2-3.000 kroner om måneden på at samle flasker«, siger han. Med de penge skal han forsørge både sig selv og sin kone og tre børn, som er blevet hjemme i Rumænien. Han ville gerne blive i Danmark og finde sig et rigtigt arbejde, selv om han ikke føler sig specielt velkommen her. »Danskerne er so-so. Nogle af dem siger, vi skal forsvinde, når vi kommer gående«, siger han.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her