I 2004 var alle partier enige om at sige nej til at screene blod for hiv.
Nu har de samme partier i Folketinget besluttet at indføre den såkaldte NAT-screening af blod. Beslutningen kommer få dage efter, det blev opdaget, at to patienter er blevet smittet med hiv efter en blodtransfusion på Rigshospitalet. Test er ingen garanti Sundhedsordfører for Venstre, Birgitte Josefsen, afviser, at de to tilfælde har noget som helst at gøre med partiets holdningsændring. »Det har det ikke, for de to tilfælde af smitte ville måske ikke have været forhindret, selv om vi havde indført testen i 2004«, siger Birgitte Josefsen. Hun henviser til, at testen hverken tidligere eller i dag er en total garanti for at opdage eventuel hiv-virus i blodet. Så jeres kovending har intet at gøre med, at to personer er blevet smittet med hiv? »Nej. I 2004 aftalte vi, at beslutningen skulle evalueres to år efter. Og det er det, vi gør nu«, siger Birgitte Josefsen. Ny teknologi Hun begrunder i stedet beslutningen med, at der er kommet ny teknologi til rådighed. »Vi har fået at vide fra Sundhedsstyrelsen, at der er kommet helt nye værktøjer, som gør testen mere sikker«, siger sundhedsordføreren. Birgitte Josefsen mener, det er rimeligt at bruge 42 millioner kroner om året på NAT-screening. Selv om den sandsynligvis kun vil forhindre ét smittetilfælde hvert tiende år.
