En mand fra Ullerslev på Østfyn fik i aftes stoppet togtrafikken mellem Odense og Nyborg i næsten tre kvarter. Og det kan koste manden rigtig dyrt, for politiet sigter også manden for falsk anmeldelse.
I første omgang blev manden dog taget ret alvorligt. Han ringede til politiet og sagde, at han var blevet overfaldet i sit eget hjem i Ullerslev, bortført og ført ud til jernbanen, hvor han blev bundet til skinnerne. Manden vidste ikke, hvor han var, ud over, at det var mellem Ullerslev og Nyborg.




























