Generation fucked up er nutidens unge blevet døbt. En generation af dovne, ligeglade individer, der kun bekymrer sig om deres egen navle. Men i virkeligheden er det måske nærmere politikerne, der er ’fucked up’. I hvert fald når de ikke lytter til de unge, der på trods af myter om selvcentrering og dovenskab gerne vil engagere sig i demokratiet og samfundet omkring dem. Det siger de unge i hvert fald. En ny undersøgelse fra Dansk Ungdoms Fællesråd, DUF, viser, at de fleste unge i høj grad interesserer sig for samfundet og demokratiet, men at de føler, at politikerne ikke lytter til dem. »De unge er frustrerede over, at der ikke bliver lyttet til de ting, de forsøger at sætte på dagsorden. Til gengæld afliver undersøgelsen endnu en gang myten om, at de hverken engagerer sig kollektivt eller tager ansvar«, siger Jeppe Bruus Christensen, formand for DUF.
Frustration skal tages alvorligt
På Christiansborg er der blandt yngre politikere enighed om, at der skal lyttes til de unge på lige fod med alle andre i samfundet.
»Det er afgørende, at alle grupper i befolkningen oplever, at deres synspunkter er godt nok repræsenteret«, siger socialordfører Mette Frederiksen (S), 29 år.
Morten Messerschmidt, EU-ordfører for Dansk Folkeparti og 26 år gammel, understreger, at de unge ikke skal have særbehandling, men at politikerne bør tage deres frustrationer alvorligt.
»Jeg ser det som et udtryk for, at befolkningen gerne vil diskutere. Politik skal ikke være et osteklokke-fænomen, der kun udspiller sig på Christiansborg«, siger han.
Velfærd er fremmed for unge En af årsagerne til de unges frustrationer kan ifølge Mette Frederiksen være, at der er meget fokus på velfærdsdebatten. Politikerne diskuterer ældrepleje, kræftpatienter og hjemmehjælpere, og det vedkommer ikke de unge så meget. Jonathan Bidstrup på 21 år er enig. »De unge er jo også en del af samfundet, og politikerne bør lytte til alles behov. Der bliver snakket meget om, hvad man kan gøre for ældre, og det er også vigtigt, men vi er fremtiden«, siger han. Jonathan er ikke medlem af et parti eller en forening, men alligevel diskuterer han og vennerne ofte politik. Især når der er noget, de er utilfredse med. For eksempel Danmarks deltagelse i Irakkrigen
