Jeg er 19 år gammel.
Det vil sige, at jeg tilhører den generation af unge, hvis forældre har navngivet den Generation Fucked Up. Et smigrende tilnavn. Der henvises til, at nutidens unge efter sigende er selvoptagede, respektløse drukkenbolte, der har meldt sig ud af samfundet og ud af fremtiden. At de unge ikke tager sig af fællesskabets tilstand og skider højt og helligt på den demokratiske dannelse til fordel for at se tv-serier og shoppe dyre mærkevarer. »Hvilken dyster udsigt for vores land«, skal man høre ’de voksne’ sige. Når det så viser sig, at unge i dag er endnu mere politisk engagerede end 68’erne (der om nogen ser ned på Generation Fucked Up), skal man alligevel finde sig i påstande som den, Per Michael Jespersen præsenterede i Politiken i december. Ifølge ham mangler der en hel generation unge, venstreorienterede intellektuelle, der kan give værdidebatten et nyt pust – der reelt kan skabe en debat, så alt ikke bare foregår på de borgerliges præmisser. Kære danske presse, kære politikere, kære forældre til Generation Fucked Up: Hvem holder mikrofonerne? Som ung og venstreorienteret, som politisk aktiv, som indædt socialist, som gennemført idealist kan man være tilbøjelig til at give diverse meningsdannere ret: De unge synes underligt fraværende i den offentlige debat. Men som amatørdebattør, der rent faktisk forsøger at deltage i debatten på mere personlige og værdiladede præmisser, bliver det hurtigt frustrerende at blive puttet i kategorien Generation Fucked Up.
