Mere end 10 år med en kulsort og udlændingefjendsk VKO-konstellation kan gøre enhver klar til et frontalopgør med de værdier, som VKO ville bygge land med. Sådan har integrationsborgmester Anna Mee Allerslev (R) sikkert også haft det, da hun skrev den kronik om ’den ny værdikamp’, som Berlingske bragte sidste weekend. Integrationsborgmesteren slog i kronikken til lyd for at »sætte en ny og konstruktiv værdipolitisk dagsorden«, hvor »mangfoldighed i stedet for dæmonisering og konfrontation er vejen frem«. Og det var herlige ord på en solrig søndag. Desværre gik det rent galt for Allerslev senere i kronikken, da hun udnævnte »genindførelse af retten til modersmålsundervisning« til en af vejene til bedre integration. Bemærkningen faldt måske lidt en passant, men tråden blev hurtigt fulgt op af uddannelsesordførerne fra de tre regeringspartier: »Det skal være en ret for de børn, som gerne vil have det«, lød det fra SF’s Annette Vilhelmsen. LÆS OGSÅHvad er effekten af modersmålsundervisning? Men måske skulle de ivrige ordførere lige tage en tur rundt i kredsen af forskere, som rent faktisk har undersøgt effekten af modersmålsundervisning, før de skrider til lovgivning. Sagen er nemlig, at den positive effekt af modersmålsundervisningen er højst tvivlsom.
Desværre er det også et forskningsområde, som er dybt infiltreret af ideologiske holdninger – og man kan derfor frygte, at politikerne pludselig forlover sig med nogle af dem, der er stærkere i troen end i videnskaben. Det må ikke ske. Danske skoleelevers læring og faglige kundskaber er alt for vigtigt til at blive overladt til et ideologisk slagsmål.
