Klak, klak, klak. Allan sidder på en bænk ved et langbord i et stort lokale, der bliver kaldt Fabrikken og ligger på Christiania. Hver gang han trykker ned på sit stempel, efterlader det et metallisk smæk og et serienummer i blæk. Krøllerne falder ind i ansigtet på Allan, mens han i små ryk bevæger sig rundt om bordet for at give de såkaldte folkeaktier, der ligger linet op på det lange bord, et individuelt præg. Inden aktierne kommer Allans vej, har de fået et stempel med Christianias kasserers underskrift. Bagefter putter Kirsten, hvis ene arm er brækket, dem i konvolutter med et lille brev til køberen, hvor der står: »Du har nu været med til at frikøbe Fristaden, og sikre at den fortsat er folkeeje«.
Vil sikre fortsat folkeeje
Fra morgen til aften i en uge har en masse christianitter arbejdet på at trykke, skære og pakke mere end 11.000 aktier i A5-format, der fra på mandag kan købes på cafeer og i forretninger på Christiania.
Fonden Fristaden Christiania har nemlig brug for hjælp til at skaffe de 76 millioner kroner, den skal betale for at frikøbe sig delvis af staten, forklarer Kir Vieth, der er folkeaktieblæksprutte og holder trit med, at aktierne bliver nummereret og pakket rigtigt.
Spørgsmålet er, om danskerne rent faktisk vil købe de mange tusinde stykker symbolsk papir med påskriften »Mere værd end penge«. Og det har Politikens udsendte stillet et par folk på gaden. Jo nærmere man kommer den 40 år gamle fristad, desto flere potentielle aktieindehavere finder vi. Og jo nærmere Fabrikken, der agerer værdipapircentral, desto mere vil de give.
En kreativ måde at tigge på
Ved Halmtorvet i København mener herboende hollandske Channa Vanderbrug på 33, at christianitternes aktiehandel er et sympatisk foretagende.
»Det er en god måde at engagere folk på, så de føler, at de bidrager til Christianias fortsatte eksistens. Og derfor vil mange nok være tilbøjelige til at bidrage. Det er en ret kreativ måde at bede om penge på«, siger hun smilende. Men selv får hun nok ikke lagt vejen forbi fristaden for at købe en folkeaktie.
»Nej, altså jeg kunne godt finde på det, men får nok ikke gjort noget ved det«, siger Channa Vanderbrug på vej ud ad Sønder Boulevard.
LÆS OGSÅ:Christiania udsteder aktier for at skaffe millioner
På kajen ved Den Sorte Diamant er tegner og forfatter Stig Holsting på vej ind for at arbejde. Han svarer prompte nej, da han bliver spurgt, om han kunne tænke sig at bidrage økonomisk til at opretholde eksistensen af det særegne område på Christianshavn.
»Det vil jeg absolut ikke støtte økonomisk op om«, siger Stig Holsting, der aldrig har sat sine fødder på området, der ligger omkring 2 kilometer fra hans arbejdsplads.
»Men min søn kommer der meget. Men det er, fordi han er politimand! For mig er det en rede af kriminalitet, som har kostet samfundet enormt dyrt, og som har givet politiet en masse ekstra arbejde«.
Glade købere på 16 år
Aktierne kan erhverves fra 20 kroner og opefter. Har man lyst til at købe for 500 kroner frihed, får man et særligt silketryk produceret af Jakob Bue, der har designet aktierne og fremstillet dem i et lille serigrafiværksted på Christiania.
Så mange penge har Andreas Rosendal Hayden og Louis Prip ikke råd til at slippe, hvor end de gerne ville. De er 16 år og dermed ikke gamle nok til at få SU. Til gengæld har de studiejob og lidt konfirmationspenge tilovers og vil »helt klart, hundrede procent« give »en hund eller to«. De går i 1. g på Christianshavns Gymnasium, der ligger et halvt minuts gågang fra Christiania, som de frekventerer flere gange om ugen.
»Jeg synes virkelig ikke, at der er noget galt med at have sådan et sted. Folk er bare flinke, og man kan se, at de har det godt. Dét vil jeg godt støtte«, siger Andreas Rosendal Hayden, der ofte er at finde på Abegrotten på fristaden, hvor der er billig kaffe.
Hans ven Louis går ofte med ham og vil også gerne købe en folkeaktie:
»Jeg har nogle penge tilbage fra min konfirmation, som jeg kan bruge lidt af, men ikke for mange. Jeg vil gerne bakke op, fordi jeg synes, det er et helt vildt fedt sted, og fordi vi er der meget i skoletiden. Altså når der er fritimer eller frikvarter, selvfølgelig«, siger han.
LÆS OGSÅ:Christianitter frikøber staden fra staten
På volden oppe bag Nemoland på selve Christiania sidder en fyr på 36 år og drikker en dåsecola og kigger ud over vandet. Han studerer psykomotorik i Hillerød, bor på Østerbro og kommer på fristaden et par gange om måneden.
Han hedder Sune Nielsen og vil gerne give en tyver, siger han, mens fuglene kvidrer.
»Dyrelivet og naturen ville nok ikke have det så godt, hvis der blev bygget rigtig meget herude. Samtidig er Christiania en vigtig del af København, og så er det godt for turismen«, siger han. Han mener dog, at man kunne kalde bidraget for støtte frem for en aktie, hvad det reelt ikke er.
»Men det er jo bare Christianias måde at gøre det på«, siger han og tager en tår cola og nyder stilheden på nogle af de kontroversielle kvadratmeter i København, som han gerne vil gøre sit til at bevare.
Stolt af ikke at lade sig privatisere
Inde i Fabrikken hjælper billedhugger Henrik Schütze på 59 til med at få tjek på de mange nytrykte værdipapirer. Han har boet på Christiania siden 1976 og har så at sige selv aktier i, at der kommer skub i aktiesalget.
»Jeg har en husleje på 2.500 kroner om måneden. Da jeg er billedkunstner, har jeg et atelier, hvor jeg bor, derfor er mine kvadratmeter store, og derfor kan min husleje ryge op på 6.000 kroner om måneden«, siger Henrik Schütze, der kalder ideen for »smuk og fantastisk«. Han understreger, at de potentielle bidrag ikke kun kommer ham selv som christianit til gode, men danskerne som sådan.
»Der er jo så mange, der bruger Christiania, og sådan vil jeg gerne have, at det bliver ved med at være. Vi har en stolthed i ikke at lade os privatisere«, siger han og samler en stak aktier i hænderne.
For dem, der måtte have lyst at give et bidrag af de helt store (100.000 kroner), kommer Christianias pigegarde med tamburmajor og overrækker én skødet personligt.
FACEBOOK:
