Resumé: 28-årige Theresa Rafol er vokset op i den filippinske by Pila med forældre og fem søskende. Nu er hun au pair på Lemchesvej i Hellerup for at forsørge sin lille datter Rhyshalind, der bor hos mormoren i Pila. Rhyshalinds far, Joey, arbejdede som sikkerhedsvagt for en forretningsmand, men blev dræbt af politiet mistænkt for bankrøveri. Det var virkelig som at se Joey, bare i meget lille udgave. Pigens fødder, hænder, ører. Hun var så fin, som hun lå der på madrassen med armene helt afslappet oppe omkring det lille hoved, ansigtet vendt ind mod den ene hånd, mens hun sov. Det var gået hurtigt, Theresa havde været hjemme hos sin mor, da smerterne tog til, og hun fødte sin datter hjemme på madrassen i hjørnet af stuen.
Kapitel 1:Den lille prinsesse kom til Danmark Jo, hun lignede ham virkelig. De fugtige sorte lokker hvirvlede lidt i pustet fra det store grønne blad, som Theresas mor stod og viftede med, så den lille ikke fik det for varmt. Hun skulle hedde Rhyshalind. Rhyshalind Joey Rafol. Hun var faderløs. Hvad skulle der blive af dem? Theresa fortrød ikke, at hun havde mødt Joey. Og slet ikke, at hun nu lå der i barselssengen tæt op ad sin lille pige, der lignede sin far så meget, at Theresa næsten kunne få sig selv til at føle, at han stadig var her. Hun blev nødt til at suge så meget af Rhyshalind til sig, som hun overhovedet kunne. Hendes lugt, lyde. Lære alle de fine folder i hendes hænder og på de små ben at kende, inden hun skulle sige farvel. For Rhyshalind skulle vokse op hos sin mormor, så meget vidste Theresa. Imens ville hun selv rejse ud af Filippinerne for at tjene så mange penge som overhovedet muligt til deres fælles fremtid. Det var eneste udvej, nu hvor hun var alenemor. Theresa vidste også, at hun engang med god samvittighed kunne fortælle Rhyshalind, at hendes far døde forgæves. At han var uskyldig. Theresa havde ligefrem hørt rygter om, at politiet havde hevet ham ud af bilen og skudt ham, da han lå på vejen. At politiet følte sig presset og havde brug for at fange en, de kunne kalde skyldig, så de kunne lukke sagen. Men hvad der rent faktisk skete under røveriet og den eftermiddag, han blev skudt, fik de aldrig at vide.
