Liberal Alliances leder, Anders Samuelsen, havde reelt ikke andet valg end at betale sin søns narkogæld. Det vurderer advokat Thorkild Høyer, der blandt andet via sin funktion som mægler i 90’ernes rockerkrig mellem Hells Angels og Bandidos har kendskab til rockermiljøerne. »Det er nemt at sætte sig op på den høje moralske hest og sige, at Samuelsen skulle være gået til politiet. Men i virkelighedens verden ved man godt, at sådan en sag kan politiet ikke gøre så meget ved. Der er ikke så meget andet at gøre end at betale gælden«, siger Thorkild Høyer. »Man kan ikke vide sig sikker på, at politiet kan løse sagen. Hele problemet med bandekriminalitet er, at den verden lever højt på folks frygt«, siger Thorkild Høyer.
Mekanismen er velkendt
Anders Samuelsen har bekræftet, at han har betalt sin søns narkogæld til personer, der har relation til rockergruppen Hells Angels. Beløbet skulle angiveligt ligge mellem 10.000 og 20.000 kroner.
Michael Hviid Jacobsen fra Aalborg Universitet har forsket i bandemiljøerne. Han understreger, at han ikke kender Anders Samuelsens sag i detaljer, og at der ikke findes forskning omkring, hvad man får ud af at betale en bandegæld.
»Men de fleste kender mekanismen, at man betaler den type penge for at slippe for yderligere repressalier. Det handler om at få en sag ud af verden; det er derfor, han formentlig har betalt, fordi vurderingen har været, at det tager for lang tid at gå til politiet, eller fordi politiet alligevel ikke kan stille noget op. Og så ville problemet ikke blive løst for ham og hans søn«, siger Michael Hviid Jacobsen.
Bonnichsen: Absurd at Samuelsen skulle være en trussel Han peger på risikoen for, at sagen ikke dør, fordi gælden bliver betalt. »Der kan opstå det problem, at når du først betaler, så ved afpresserne, hvis der er tale om afpresning, at du kan og vil betale. Hvis du først betaler én gang, ved miljøet med vished, at der er penge på kontoen«, siger Michael Hviid.
