Lidt mere tid til eleverne. Sådan tegner fremtiden sig på landets gymnasier. I går blev regeringen og Enhedslisten nemlig enige om en aftale, der betyder, at der i gennemsnit højst må være 28 elever i klasserne på en årgang.
Glædeligt, mener elever på Christianshavns Gymnasium i København. Indenfor i den røde, gamle murstensbygning, hvor der i ét klasselokale bliver undervist i matematik og i et andet talt om forholdet mellem den vestlige og muslimske verden, får nyheden smilene frem.
»Det er jo blevet almindeligt, at man sætter 32 elever ind i klassen fra start af og så håber på, at der falder nogle fra. Jeg har hørt om gymnasier, hvor man starter med at være 35«, siger Jon Madsen, der går i 3. g, hvor der i øjeblikket går 26 elever, men tidligere har været 31. 120 millioner kroner
Det nye loft på højst 28 elever vil formentlig kunne mærkes rundt omkring på gymnasierne. Ifølge en undersøgelse fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) var der ved skolestart i år 724 klasser ud af 897, hvor der var 28 elever eller flere. Og i 133 af klasserne var elevtallet 32 eller derover.
LÆS OGSÅEnhedslisten kræver loft over klassekvotienter
Det er som et led i forhandlinger om næste års finanslov, at regeringen og Enhedslisten har fundet 120 millioner kroner til at indføre et såkaldt ’fleksibelt loft’ på højst 28 elever i klasserne.
»Vi har gennemført en mærkesag, som vi har kæmpet for rigtig, rigtig længe«, siger børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S).
Politisk ordfører Johanne Schmidt-Nielsen (EL) har som tidligere aktiv i elevbevægelsen selv stået på Christiansborg Slotsplads og demonstreret for en maksimal klassekvotient. Så hun er ikke bleg for også at kalde aftalen for en klar sejr til Enhedslisten. »Noget af det, vi er rigtig glade for, er, at man ikke bare tilfører 120 millioner til de gymnasiale uddannelser. Man sikrer gymnasieeleverne den rettighed, der ligger i at have det her loft på klassekvotienten«, siger hun. Flere elever vil blive hørt
Loftet gør en klar forskel, lyder det fra eleverne på Christianshavn Gymnasium.
»Når man er 31, bliver man ikke hørt lige så meget, og så føler man lidt, at man spilder sin tid. Hvis der sidder 30 andre, der har sygt meget at sige, vil man næsten hellere have halvt så mange timer, men være færre, så man er sikker på, at man bliver hørt«, siger Jon Madsen og kigger på sin klassekammerat Victor Borberg, der nikker.
»Ja, det er vigtigt, at man bliver hørt af læreren, for vi skal jo også have noget fagligt ud af den tid, vi er her«, siger han.
Selv om de er glade for den politiske nyhed, er de stadig ikke helt tilfredse.
LÆS OGSÅ Rektorer raser over klasseloft i gymnasiet
»Et loft på 28 elever er da en start og et godt udgangspunkt, men 25-26 ville være et mere passende tal. Så ville man få ti gange mere ud af undervisningen«, er de to unge fyre enige om.
Formanden for DGS Martin Schäfer er på samme linje.
»Som udgangspunkt er vi rigtig godt tilfredse, selv om vi gerne havde set et gennemsnit på 26 elever. Men det er et stort skridt på vejen og et tal, som vi kan skrue videre på hen ad vejen«, siger han.
Ikke et reelt loft
For at give gymnasierne fleksibilitet, bliver det tilladt at have flere end 28 elever i enkelte klasser. Med ’fleksibelt loft’ forstås, at der er tale om et gennemsnit i hver årgang. Derfor kan der fortsat være enkelte klasser med mere end 28 elever. Det får Liberal Alliances uddannelsesordfører Merete Riisager til at kalde aftalen ren symbolpolitik og til grin.
»Det er ikke et reelt loft, når det er et fleksibelt loft. De elever, der sidder i en klasse på 35, er jo ligeglade med, at der er en klasse længere nede ad gangen, hvor der er færre«, siger Merete Riisager. Johanne Schmidt-Nielsen opfordrer gymnasieeleverne til at holde øje med gennemsnittet på deres skoler, så der ikke bliver fiflet.
»Man kan jo se, hvor mange der går i de andre 1. g-klasser, og hvor mange går der i min 1. g-klasse, og så kan man jo regne ud, at hvis det er over 28, så er der noget galt, og så er det ikke lovligt«, siger hun.
Et ønske i mange år
Men gymnasieelevernes formand ser ikke noget problem i fleksibiliteten.
»Det er faktisk en god idé. Det åbner op for, at selv om man er elev nummer 29, der gerne vil vælge samfundsfag, bliver man ikke afholdt fra at komme på det hold, fordi der var 28 andre, der kom først«, siger Martin Schäfer.
Men det er ikke kun eleverne, der føler, at en lille sejr er vundet. Det gør også lærer på Christianshavn Gymnasium gennem over 30 år Anders Bjørn.
»Et loft har været et ønske i mange år. Der vil helt klart være en stor pædagogisk gevinst, hvis vi kan få et loft på 28 elever. Vi har lektioner, der varer 60 minutter, og på den tid kan du jo ikke nå at få kontakt med alle elever«, siger han.
Ud over gymnasierne får også landets nødlidende erhvervsuddannelser en hjælpende hånd på ligeledes 120 millioner kroner. Det skal blandt andet sikre, at der kommer færre timer uden en lærer. Og så stiger skolepraktikydelser for de elever, der ikke kunne finde en læreplads, fra 3.633 kroner til 6.739 kroner.
Det er niveauet, fra før VK-regeringen beskar ydelser med sin genopretningspakke i 2009.
