Kan en sjæl godt flyve ud ad vinduet? Det tror 69-årige Per Mathiesen. Han troede i hvert fald på det, da han for otte år siden sad ved sin hustru Ries dødsleje, og en sygeplejerske kom ind ad døren og åbnede vinduet, »så sjælen kunne flyve ud«. Men den høje fynbo sprang op fra stolen og lukkede vinduet igen: »Jeg sagde: Nej, nu sidder vi her. For hun lever videre i os. Ikke andre steder. Lad os lige sidde og snakke om alle de gode ting, som vi synes, vi vil tage med«, siger han. Så sad han der med Ries to voksne børn og sine egne to voksne børn og talte i et par timer om hende, de havde mistet. Og de timer var fantastiske, selv om det næsten lyder forkert at sige det, synes Per Mathiesen.
SERIE Serie: Danske mænd bor alene. Mød syv af dem fra hver sit årti
»Og så tog vi hjem. Så det gik faktisk meget, meget hurtigt«.
Per Mathiesen afbryder lidt abrupt sin fortælling for at hente mere kaffe til brunsvigeren. Vi er i Odense, i hans smalle murstensvilla i tre etager, hvor der hænger en Matisse-plakat på væggen, og hvor lyden af klassisk musik fra radioen afbrydes af et bornholmerurs timeslag.
Her bor 69-årige Per Mathiesen alene. Ligesom et hastigt voksende antal danske mænd gør det – af vidt forskellige årsager.
