Kommuner sparer stadig på de ældre

Kommunerne fortsætter med at spare på de ældre. Det viser en rundspørge til de kommunale ældrechefer fra Politiken Research. Fire ud af ti svarer, at udgifterne per ældre vil falde i år. Det samme vil personaleforbruget. Og det vil føre til, at serviceniveauet forringes. Det erkender hver fjerde ældrechef i de i alt 65 kommuner, som medvirker i rundspørgen. Især den praktiske hjælp i hjemmet samt omsorgen på plejecentrene rammes. Af en tilsvarende undersøgelse besvaret af 339 plejehjemsledere fremgår det, at hver tredje plejecenter har fået deres budgetter beskåret i år. Hver sjette angiver, at det går ud over antallet af dagvagter. Hver tiende plejehjemsleder forudser mindre mandskab om aftenen. I alt 886 plejeledere er spurgt. Nye tal er chokerende Undersøgelsen viser dog også, at beskæringerne ikke er helt så udbredte som i fjor, hvor over halvdelen af plejehjemmene blev ramt. Alligevel kalder chefkonsulent Olav Felbo, Ældre Sagen, de nye tal »chokerende«. »De skal ses på baggrund af, at mange kommuner også skar sidste år og året før. Og så betyder demografien, at behovet er stigende – især kommer der flere af de mest plejekrævende ældre. Det gør billedet endnu grellere«, siger han. Leder af plejecentret Bauneparken i Skævinge, Anni Anker Thomsen, er en af dem, der også skal spare i år. Hun fastholder, at med opfindsomhed og travlhed kan hun og hendes medarbejdere stadig stå ved det arbejde, de laver. »Men vi nærmer os knurregrænsen, og der er især ikke tid til at snakke ret meget med de ældre længere eller lave aktiviteter med dem«, siger Anni Anker Thomsen. Situationen med nye besparelser mange steder i landet skal ses på baggrund af, at kommunernes budgetter for 2012 på landsplan viser, at der bruges det samme beløb i år som sidste år. Men da der bliver mange flere ældre med behov for hjælp, er der reelt mindre til service til den enkelte mange steder i landet. Trille tommelfingre Konsulent i Kommunernes Landsforening Flemming Hansen noterer på baggrund af Politikens tal, at besparelserne i år trods alt rammer lidt færre kommuner og plejehjem end i de foregående år: »De store hug kom i 2010 og 2011. Nu handler det ikke så meget om at skære, men om at optimere ressourcerne«, siger han. I lejlighed 102 på plejecentret Bauneparken sidder Birte Lyng Andersen i sin kørestol. Hun kan berette om forskellen i dag og for nogle år siden, da hun selv kom på plejecentret som frivillig besøgsven: »Det er, som om der dengang var mere tid til snak«. På spørgsmålet om, hvad hun får dagen til at gå med, siger hun lavmælt: »Trille tommelfingre«. Men det kommer med et smil og et lunt blink i øjet. »Jeg kan godt blive gal på dem, hvis jeg ligger for længe om morgenen og venter, for jeg vil gerne op kl. 8. Så får de et ruf ... men så er den potte også ude«. Brobygning er svaret Plejehjemsleder Anni Anker Thomsen måtte i 2008 se sit personale beskåret med et par fuldtidspersoner. De efterfølgende år har stramningerne været mildere, men som hun siger: »Vores blik for at udnytte mulighederne optimalt bliver hele tiden skærpet. Og vi er blevet mere effektive og innovative«. På Bauneparken er halvdelen af beboerne demente, og plejetyngden er stigende. Hvordan er man innovativ under de omstændigheder? Det handler om at samarbejde på tværs i huset; på Bauneparken kalder de det brobygning: De ansatte i dagcentret, der ellers skal tage sig af de ældre, som kommer i dagtimerne til forskellige aktiviteter, hjælper om morgenen deres kolleger på selve plejecentret med at skabe tryghed og god morgenstemning i fællesrummet, mens deres kolleger hjælper beboerne ud af deres senge. Og om aftenen og natten hjælper vagterne deres kolleger i de andre beboelsesfløje med pleje og akutte problemer, når de selv har lidt tid tilovers: »De økonomiske stramninger tvinger alle til at være opfindsomme«, siger Anni Anker Thomsen. Men det er ikke uden negative konsekvenser. For der er ikke i samme omfang som før tid til at læse højt af avisen for beboerne eller gå en tur eller gå op i byen og købe tøj sammen med dem eller lave andre aktiviteter. »Vi prøver stadig at være menneskeligt opmærksomme, men plejeopgaverne kommer altså først«. Ingen gråd Anni Anker Thomsen mener også, at smertegrænsen er nær, når det kommer til at have tid til de pårørende: »Med to aftenvagter til 13 beboere i én fløj, der nærmest alle skal have hjælp til at komme i seng, så er der ikke meget tid til at snakke med pårørende«. Plejehjemslederen fra Skævinge understreger, at hun ikke klynker. »Hvis vi skal igennem flere besparelser, kan det komme til at ramme den basale pleje, men vi er her altså, fordi vi kan lide arbejdet, og vi prøver at samle på de gode historier. Hvis vi bare satte os til at græde, ville systemet da først kollapse«. Bedre end nogensinde På trods af besparelser har hendes plejecenter fået nogle af de bedste tilsynsrapporter nogensinde. I rapporten fra kommunens uanmeldte tilsyn i november sidste år står der blandt andet: »Der var indtryk af, at personalet er glade for at arbejde på Bauneparken, og dem, de tilsynsførende mødte undervejs, var hjælpsomme, imødekommende og virkede engagerede«. Men – på den anden side – tilsynsrapporten noterer også: »Hverdagen er præget af travlhed og særligt i aftenvagten. Behovene hos beboerne er stigende og halvdelen af beboerne har demens eller demenslignende symptomer. Idet Bauneparken ikke har et demensafsnit, er det vanskeligt at rumme disse beboere«.

FACEBOOK