Historielærere angriber kanon-plan

Alle elever i folkeskolen skal fremover lære om 25-40 perioder og begivenheder, som undervisningsminister Bertel Haarder (V) vil definere i en historisk kanon. Udspillet kommer, efter at ministeren har lagt en historietime mere på skemaet om ugen. Ministeren vil nedsætte et udvalg, som skal finde ud af, hvilke historiske begivenheder der skal indgå i den nye bekendtgørelse. Hvem der skal sidde i udvalget, vil Bertel Haarder ikke ud med nu. Ministerens plan bliver meget køligt modtaget af Lene Rasmussen, formand for Foreningen af Lærere i Historie og Samfundsfag. Politikere har for travlt Hun mener, at historielærerne allerede har »et tilløb til en kanon« i form af Undervisningsministeriets 'Fælles mål'. Det er en meget udførlig oversigt over, hvilken viden eleverne bør tilegne sig på hvilke tidspunkter i deres skoleforløb. »Det er et godt arbejdsredskab. Men vi har dårligt lært det at kende. Politikerne har så travlt, at blækket dårligt bliver tørt, før de finder på noget nyt. Først havde vi 'Klare mål', der så blev afløst af 'Fælles mål' i april sidste år. Det får aldrig lov til at sætte sig spor i vores arbejde. Det er meget frustrerende, at vi ikke får lov til at prøve tingene af. Og finde ud af, om de virker«, påpeger Lene Rasmussen. For ringe kundskaber Undervisningsministeren finder det temmelig uforståeligt, at »hun som historielærer ikke råber højt hurra over den anerkendelse til faget, der ligger i udspillet«. »Når vi bevilger ekstra timer, så kan vi også tillade os at stille højere krav. Derfor skal der laves en udvidelse af 'Fælles mål' og en detaljering af, hvad eleverne skal lære. Vi skal være sikre på, at vi får noget for pengene. Kundskaberne i historie er for dårlige i dag. Det er for sporadisk, hvad børnene ved«, siger Bertel Haarder og tilføjer, at den ekstra time kommer til at koste 50 millioner kroner per år. Begrænset råderum Lene Rasmussen er meget bekymret for, at en historisk kanon vil udfylde al undervisningstiden: »Det vil begrænse vores råderum. Vi vil ikke få mulighed for at samle op på aktuelle emner som for eksempel jubilæet for besættelsen. Det vil ikke give tid til den vigtige fordybelse hos børnene, hvor de finder ud af, hvorfor tingene finder sted. Med sådan en liste vil det blive til terperi, der ikke sætter begivenhederne i perspektiv«, siger formanden. Hun advarer mod at lægge mere af undervisningen fast, fordi det vil gå ud over både elever og lærernes engagement: »Jeg er da ked af, at der står i mine nuværende retningslinjer, at elever skal stifte bekendtskab med Grundtvig i 6. klasse, for i mit undervisningsforløb passer Grundtvig perfekt ind i 8. klasse. Og selvfølgelig kunne vi tage ham ind igen i 8. klasse, men så meget tid har vi jo heller ikke«. Pædagogisk frihed En anden afgørende grund til ikke at have en meget konkret tjekliste over begivenheder er, at de lokale forskelle har stor indflydelse på undervisningen rundt om i landet, påpeger Lene Rasmussen: »Vi graver i den lokale historie. Og det er noget, der giver eleverne masser af ahaoplevelser. De er meget interesseret i de spor, der omgiver dem. Det er klart en måde at skabe en historisk interesse og forståelse hos dem på«. Bertel Haarder understreger, at hun - som alle andre - har fuld pædagogisk frihed. Og at han meget gerne ser, at eleverne kommer ud og ser historiske mindesmærker. De skal bare også nå igennem den historiske kanon, tilføjer han. »Prisen for den time ekstra er, at nu hæver vi kravene. Og det vil blive tjekket, om kravene bliver efterlevet«, advarer ministeren.