Den ny indfødsretsprøve, som udlændinge skal bestå for at få dansk statsborgerskab, giver ikke en nuanceret fremstilling af danskhed, kritiserer eksperter. »Testen styrer helt uden om de kritiske ting. Det bliver en ’Morten Koch-agtig’ test, udført som en blanding mellem en kulturkanon og ’Hvem vil være millionær’. Det er en udglattende Danmarkshistorie og en ufattelig gammeldags måde at omgås historie på«, siger Jan Ifversen, lektor i Europastudier ved Aarhus Universitet. Glansbillede af Danmark Jan Ifversen mangler kritiske spørgsmål til mere kontroversielle emner i Danmarkshistorien. Eksempelvis kunne prøven spørge ind til på den store danske EU-modstand i 1970’erne eller Muhammedkrisen, mener Jan Ifversen. »Det bliver meget glansbilledagtigt. Og jeg vil nødigt have, at gymnasieelever bliver undervist i det her, for det skærper i hvert fald ikke deres kritiske sans«, siger Jan Ifversen. Historikeren kalder testen for »skide svær«, og har i det hele taget svært ved at se, hvorfor der skal drages konsekvenser, hvis en kommende dansker for eksempel ikke ved, hvem der har skrevet Jeppe på Bjerget. Siger intet om Danmark i dag Carsten Humlebæk, adjunkt Copenhagen Business School, som bl.a. forsker i national identitet er heller ikke enig med integrationsminister Rikke Hvilshøj (V) i, at niendeklasse elever ville kunne svare på testens spørgsmål.
Og han kan ikke se, hvad nye indfødsretsprøve gavner og mener, at den er udtryk for en ulige behandling af udlændinge og danskere. »Jeg har svært ved at se nytten af at kunne svare på de her ting. Prøven tester en paratviden, der ikke siger noget om det danske samfund i dag. Denne type viden hjælper ikke udlændinge, som gerne vil være danske, til at integrere sig i det danske samfund«, siger Carsten Humlebæk. Danskhed udvikler sig hele tiden Forskeren bakker op om, at prøven mangler at spørge ind til mere kontroversielle emner i Danmarkshistorien. Så han mener ikke, at prøven viser en retvisende udgave af, hvad danskhed er for en størrelse. »Prøven giver udtryk for en opfattelse af national identitet, som starter helt tilbage ved Gorm den Gamle. Den udtrykker, at der skulle ligge en uforanderlig essens bag danskheden, som stadig kommer til udtryk i dag. Jeg hælder mere til, at nationer er noget, som foregår oppe i folks hoveder og som hele tiden forandrer sig og er under konstruktion«, siger Carsten Humlebæk
