Antallet af personer, der sidder varetægtsfængslet i tre måneder eller mere, før de får deres dom, vokser og vokser. I 2010 sad omkring 135 personer endda så længe i varetægt, at lovens tidsgrænser blev brudt, viser friske tal fra Rigsadvokaten. 900 personer sad i 2010 i varetægt over tre måneder. Det er 13 procent flere end året før og bekræfter tendensen siden 2007, hvor antallet af langvarige varetægtsfængslinger var 620. Eva Smith, professor i straffeproces, Københavns Universitet, kalder det »frustrerende, at antallet af lange varetægtsfængslinger vokser, og at lovens tidsgrænser – selv om der kan være særlige omstændigheder – overskrides i stort omfang«.
Politi og domstol går ikke op i frister
Hun er medlem af Strafferetsplejeudvalget, der for nogle år siden foreslog at indføre de tidsgrænser for varetægtsfængsling, som nu står i retsplejeloven, og siger:
»Tallene efterlader ikke det indtryk, at politi og domstole er meget optaget af at holde de her frister«.
Regeringen har det som en del af sit program, at de lange varetægtsfængslinger skal begrænses. »De tal skal bringes ned«, siger justitsminister Morten Bødskov (S). I 2010 blev der varetægtsfængslet over 6.500 personer herhjemme, 896 af dem sad i varetægt i næsten syv måneder i gennemsnit.
Dårlige forhold som væretægtsfange I 2008 ændrede man retsplejeloven, så en person kun må sidde i varetægt i maksimalt enten seks eller tolv måneder, afhængig af straframmen for forbrydelsen. Domstolene kan dog »finde, at der foreligger særlige omstændigheder«. Og det gjorde der i 2010 i 15 procent af sagerne, så varetægtsfængslingen blev forlænget ud over grænserne. Selv om tiden i varetægt tæller med i den senere dom – og 99 procent af de 900 personer med en lang varetægt endte med at blive dømt – så er der, mener Eva Smith, to problemer med de lange varetægtsfængslinger: »Vi holder folk indespærret uden at vide, om de er skyldige eller ej. Desuden er forholdene for varetægtsfanger væsentlig dårligere end for afsonere«. Sysette Vinding Kruse, formand for Advokatsamfundets strafferetsudvalg, kalder udviklingen »bekymrende«: »Varetægt er et onde, men et nødvendigt onde, der skal begrænses mest muligt«. Rockere fylder op Dommernes formand, Mikael Sjøberg, undrer sig ikke over de nye tal og peger på udviklingen i den hårde kriminalitet med blandt andet rockere og bander: »Men der er ikke én årsag. Man har øget straframmerne for f.eks. hjemmerøverier. Og der kan være tale om langvarige mentalundersøgelser. Men alle forlængelser af varetægtsfængslinger skal begrundes af anklagerne, og det bliver de«. Morten Bødskov mener, at »politiets succes« over for rockere og bander er en årsag, og at »der skal ryddes op«: »Det kommer ikke til at ske ved at nedsætte straframmerne, men ved at se på sagsgangen«. Vil af med spildtiden
