Måske er det banalt: Men det koster at have økonomisk krise. Tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) siger noget om, hvor økonomisk byrdefuldt det er: Alene de 35.000 ekstra personer, der er kommet på kontanthjælp siden krisens start for fire år siden - og som skal stilles ved siden af de knap 90.000, der i forvejen stod i køen - koster staten seks milliarder kroner. Om året. »Det siger noget om, hvor slemt det er, hvis tilstanden bider sig fast«, siger Lars Andersen, direktør i AE, der maler udfordringen op for beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S), som snart kommer med et udspil til kontanthjælpsreform.
Svært at få i job igen
Lars Andersen peger på, at andre lavkonjunkturer har vist, at kontanthjælpsmodtageres kompetencer hurtigt bliver forringet, og at de mister troen på sig selv:
»De kan blive meget svære at få tilbage, når der kommer job«. De nye tal har dog også en solskinsside: De seks milliarder kan blive en gevinst, hvis regeringen får skrumpet kontanthjælpskøen ind til niveauet fra før krisen. For hver gang man får én person fra kontanthjælp over i ordinær beskæftigelse, spares der 120.500 kr. i overførsler fra staten, og 88.000 kr. kommer ind i øgede skatteindtægter fra arbejdsindkomst.
