Selv om man sagtens kan blive student uden at få en hue på hovedet, er der næsten ingen studenter tilbage, der siger 'nej tak' til den hvide hue med den sorte skygge.
Selv på Det Fri Gymnasium i København, som ellers er kendt for at være et alternativt gymnasium med sine egne fortolkninger af studenternes traditioner, vælger stort set alle årets elever at købe en hue.
»Vi ser pludselig huer overalt. Eleverne kommer endda ind på kontoret og tjekker, om kassen med huerne er kommet frem«, siger skolens konstituerede rektor Erik Gade.
»Sådan var det ikke for et par år siden. I begyndelsen så vi ingen huer, det var et borgerligt symbol«, fortæller han.
Huens borgerlig tid er forbi
Anders Bjørn, der har undervist i historie på Christianshavns gymnasium i København siden 1977, kender studenterne og har fulgt deres udvikling på tæt hold.
De sidste mange år mindes han ikke at have set en eneste student uden en hue.
»Før i tiden skulle man ikke hæve sig over arbejderklassen og tro, at man var noget særligt. Det hed sig, at det var borgerskabets børn, der havde huer på«, siger han.
Studentertrusser
»Pludselig kom trusser og t-shirts på banen, det skete i 1990'erne, så kunne man næsten ikke være i eksamenslokalet«, fortæller han, og understreger, at de unge dog primært holder sig til huen.
LÆS ARTIKEL I POLITIKEN FRA 1915:Fra Konkurrencen om en ny kvindelig Studenterhue
I dag er huen ifølge livsstilsekspert Christine Feldthaus, et symbol på en »se mig, se mig-tendens«, som de unge er blevet påvirket af.
Unge i dag ved godt, at der ikke vokser arbejde på træerne, og derfor har studenterhuen fået fornyet værdi, vurderer Christine Feldthaus.
Huen et prestigesymbol
På trods af at det i følge hende selv er »skrigende ukorrekt« at sige højt, mener Christine Feldthaus også, at en del af huetendensen skyldes, at der ikke er den samme prestige i at få en lavere uddannelse.
Et symbol, der hurtigt kan vise omverdenen at »se mig, jeg er på vej et sted hen i livet«, er nødvendigt, når konkurrencen er høj, og der er så få jobs at få.
»Vi er jo i en tid, hvor ufaglærte job ikke har samme værdi - du skal helst have en hat og et papir på alt det, du kan«, siger hun.
Christine Feldthaus husker, da hun selv blev student i 1981. Det var i provinsen, som hun siger, og der var det mere almindeligt, at man valgte en hue. Alligevel havde hendes klasse en lang diskussion, før de valgte huen.
»Det var jo alt for provinsielt at have en hue på«, siger hun, og tilføjer, at »hippierne« under ingen omstændigheder ville have en hue på.
Provinsen har altid haft huer på
De mange studenter med huer er ikke kun en tendens i hovedstaden. Også i Silkeborg og Odense har størstedelen af at de studerende købt huer. Men her har det altid været sådan.
Elevrådsformanden fra Silkeborg Gymnasium, August Vigndigen Smolarz, har været med i det udvalg, der stod for at indkøbe huerne. Han mener, at næsten alle studenterne har købt en hue.
Det samme gælder på Mulernes Legatskole i Odense. Her mener skolen, at de er oppe på de 100 procent. Til dimissionen sidste år var det det samme.
»Men huen har nu altid været en del af traditionen her på skolen«, fortæller Jane Hansen, der har været ansat som sekretær på skolen i tyve år.
fortsæt med at læse
