Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Sløvt. I dag vil eleverne i de danske gymnasier ikke undervises - de vil underholdes, skriver aarhusiansk gymnasieelev. Tegning: Anne-Marie Steen Petersen

Sløvt. I dag vil eleverne i de danske gymnasier ikke undervises - de vil underholdes, skriver aarhusiansk gymnasieelev. Tegning: Anne-Marie Steen Petersen

Debatindlæg

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Tag jer nu sammen, gymnasieelever

Gymnasielever bærer selv en stor del af ansvaret for et lavt uddannelsesniveau.

Debatindlæg

Uddannelsessystemets indretning har den seneste tid været debatteret vidt og bredt. Det sker næsten altid ud fra præmissen om, at der er noget ravruskende galt med systemet.

Men det er på tide at gøre op med forestillingen om, at vi elever er ofre for maskinfejl og dårligt smurte tandhjul i undervisningssystemet. For sandheden er, at en stor del af ansvaret for det lave niveau må vi unge bære på vores egne skuldre.

I dag vil eleverne i de danske gymnasier nemlig ikke under vises – de vil under holdes. Gymnasiet er et frivilligt tilvalg, men alligevel anser mange det tilsyneladende for en straf at skulle møde i skole hver dag.

For underholdningsniveauet i klasselokalet skal helst stå mål med fritidslivets fornøjelser. Ideelt set burde underholdning og viden ikke være modpoler, men stå på hver side af et lighedstegn.

Problemet er bare, at sjov anno 2013 ikke er lig med fagligt funderede, interessante debatter og fordybelse i viden. Sjov er derimod overfladisk popkultur som Facebook og Candy Crush, der i høj grad stjæler opmærksomheden i timerne og ødelægger det faglige niveau.

Samme indstilling gælder læsningen af lektier. Den slags nødvendig tilegnelse af viden skal helst underordnes det sociale liv, som i vores 'selvfremstillingskultur' selvfølgelig må prioriteres langt højere end uddannelse og viden.

Nogle vil måske mene, at det er ens eget problem, hvis man møder blank og uforberedt op og slet ikke deltager i timen – sådan tænker de fleste elever tilsyneladende. Men sådan fungerer det ikke.

Sandheden er, at en stor del af ansvaret for det lave niveau må vi unge bære på vores egne skuldre

Det manglende engagement og enorme spild af tid, som går med at sætte alle ind i 'lektien', går ud over os alle og ødelægger det generelle niveau i undervisningen. Især i en tid, hvor så stor en del af undervisningen baseres på gruppearbejde og klassediskussioner: Her duer det bare ikke, at mange møder op uden overhovedet at have sat sig ind i det emne, som vi skal have i 'næste time'.

Men hvorfor er det gået så skævt? Spørger man eleverne, er det i hvert fald ikke vores skyld: Den inkompetente lærer kunne jo bare tage sig sammen og gøre undervisning lidt mere interessant!, lyder argumentet.

Og ve den elev, som med spagfærdig stemme prøver at argumentere for, at vi unge også kunne tage et medansvar. Han eller hun kan være sikker på at blive mødt med en mur af uforståenhed og dertilhørende social stigmatisering.

’Kom lad os brokke os’ synes at være enhver gymnasieelevs mantra: alt lige fra skolesystemets indretning over de alt for mange lektier til lærerens faglighed skal helst kritiseres og revses efter bedste evne.

Ve den elev, som med spagfærdig stemme prøver at argumentere for, at vi unge også kunne tage et medansvar

g da det som bekendt er væsentlig lettere at skabe en negativ end en positiv stemning, er det bare om at hoppe med på vognen fra starten af 1. g, hvis ikke man skal lukkes ude af brokkefællesskabets døve mure.

Indstillingen til det at gå i skole er slet og ret kørt af sporet, og vejen tilbage på skinnerne virker svær at finde.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Nogle lærere har desværre valgt at køre ned ad en sidevej, hvor form sættes over indhold, i et desperat forsøg på at vække et minimum af interesse i elevernes Facebookfikserede hoveder: Alt lige fra de yndede ’walk and talks’ til speed-pardebatter, der hvert 30. sekund afbrydes af et hylende stopur.

Men det er på ingen måde løsningen, for den undervisningsform forudsætter netop velforberedte og -disciplinerede elever, og bidrager desuden til den flygtighed, der i forvejen kendetegner størstedelen af vores liv – i stedet for at give os plads til fordybelse.

Hvad der skal til, er først og fremmest en mentalitetsændring hos os elever. Vi er dem, der burde hungre efter viden og indsigt i den verden, vi lever i. Alligevel har vi mistet respekten for den skole, den faglighed og de lærere, der kunne give os det, vi behøver. Den slette moral kommer med i bagagen fra folkeskolen, hvor der vitterlig er problemer:

Alt for mange elever kan rapportere om skolegang præget af uengagerede og fagligt ukvalificerede lærere og vikarer.

En del af løsningen må derfor være at ruste folkeskolelærerne bedre til den kæmpe opgave, det er at hjælpe eleverne til at tage de første skridt ind i den akademiske verden.

Svaret må derfor også være, at vi poster flere penge i læreruddannelsen, der ikke blot skal være fire år på seminarium med alt for mange linjefag, men en langt mere seriøs femårig uddannelse på universitetet, der giver dedikerede og fagligt kompetente undervisere.

Netop disse kompetencer kunne give en naturlig respekt for lærerens ord – ikke bare blandt eleverne, men også i samfundet generelt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hvad der skal til, er først og fremmest en mentalitetsændring hos os elever

Lærerne og skolen er og bliver en institution, som vi bør og skal have respekt for; en respekt, der desværre er på retur, men som vi skal sætte alt ind på at genskabe.

For min egen årgangs vedkommende kan jeg kun opfordre til, at vi unge tager os sammen og tænker på, at uddannelsen altså ikke afsporer ens personlige selvrealiseringsprojekt. For en god uddannelse er jo faktisk forudsætningen for et rigt et af slagsen.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce