»Det er, ligesom kommunen tror, jeg er et legetøj, fordi de kaster rundt med mig. Det er simpelthen ikke fair«.
Sådan siger 12-årige Amy om, at Næstved Kommune med fysisk magt fjernede hende fra den plejefamilie, hun havde boet hos i 11 måneder. Her oplevede hun for første gang, siden hun kom til Danmark fra Etiopien som adoptivbarn, at føle sig elsket og tryg.
»Mit største ønske er at bo hos dem igen. Hvis det kan lade sig gøre, bliver jeg virkelig glad. Og hvis det ikke kan, så vil jeg i hvert fald gerne se dem«.
Amys egne ønsker er på intet tidspunkt blevet respekteret i behandlingen af hendes sag. Og det handler ikke kun om, hvor hun skal bo. Lige nu har hun forbud mod at se de plejeforældre, hun elsker og savner over alt på jorden. Hun må heller ikke ringe til dem, og de må ikke ringe til hende.
Men der stopper det ikke: Amy har heller ikke fået lov at se sin lillesøster i syv måneder, på trods af at loven klart siger, at anbragte børn har ret til samvær og kontakt med søskende og øvrige familiemedlemmer under anbringelsen. Hun er også blevet afskåret fra en adoptivfaster og -onkel i København og deres tre børn, hendes fætre og kusiner, som ellers gerne vil støtte og hjælpe hende. Endelig har Næstved Kommune fyret hendes bisidder gennem syv måneder og har først for få dage siden – efter flere måneder uden en bisidder – tilbudt hende at få en ny.
LÆS OGSÅ Kommune anmeldt for børnevold
De eneste kendte voksne, hun må se, er hendes adoptivforældre, som hun hader og frygter, og som hun nægter at være i stue med, når de hver anden lørdag kommer for at besøge hende i to timer.
»I denne sag har psykologer og andre fagpersoner vurderet, at hvis Amy skal komme i trivsel på det nye opholdssted, er der behov for, at hun får fred og ro«, siger børne- og kulturdirektør i Næstved Kommune, Per B. Christensen, om sagen.
Han forsikrer endvidere, at der ligger grundige psykologfaglige vurderinger bag selve beslutningen om at flytte Amy. Hendes problemstillinger anses for at være for stor en opgave for en plejefamilie. Hun har behov for et opholdssted med professionelle voksne, der følelsesmæssigt kan distancere sig, skriver kommunen i sin indstilling.
Institutionsliv skader Amy
Men at være anbragt på en institution i stedet for at bo i et rigtigt hjem hos en familie kan være særdeles skadeligt for adoptivbørn med en baggrund som Amys, vurderer psykolog Lene Kamm, som er leder af PAS-rådgivningen under Familieretsafdelingen i Ankestyrelsen. PAS står for post adoption service, og her hjælpes familier med at tackle de problemer, der kan dukke op, efter at de har adopteret.
»At placere et barn som hende på en institution er dybt skadeligt. Det aktiverer hendes traumer over tidligere i livet at være blevet forladt. Og man fratager hendes muligheder for heling og for at komme i en sund og god udvikling ved at knytte sig til et enkelt menneske eller to – for hun vil kun få sporadiske relationer til skiftende personaler og børn, der kommer og går«, siger Lene Kamm, som er så bekymret for sagen, at hun har foretaget en underretning til Næstved Kommune.
Organisationen Børns Vilkår, som har fungeret som bisidder for Amy under dele af forløbet, er så kritisk, at de har meldt Næstved Kommune til politiet for dens behandling af Amy.
»Det er jo næsten som en frihedsberøvelse at sætte en 11-12-årig ind i et hus blandt fremmede mennesker, og med den store usikkerhed om, hvad der skal ske i morgen eller i næste uge, uden at hun kan dele det med nogen, som hun har tillid til«, siger Peter Albæk, der er formand for Børns Vilkår.
I mange sager er det kommunen, der undlader at gribe ind for at hjælpe udsatte børn. I denne sag er det nærmest omvendt – her er det kommunen, der begår overgrebet, mener Børns Vilkår. Men selv om sagen er usædvanlig på grund af det lange og dramatiske forløb, er den ikke enestående, siger Peter Albæk:
»Vi ser andre sager, hvor kommunen bliver en modstander, fordi den har låst sig fast på en bestemt løsning«.
Børn mangler ombudsmand
Næstved Kommune forsvarer sig med, at både Ankestyrelsen og Ombudsmanden har fået forelagt sagen om Amy uden at finde anledning til at gribe ind.
Men det giver Børns Vilkår ikke meget for. Ombudsmanden har ikke forholdt sig til sagen, fordi han afventer politiets efterforskning. Og Ankestyrelsen har heller ikke forholdt sig til, om kommunen med fysisk magt må tvinge Amy, som den har gjort. Endvidere har styrelsen udelukkende kigget på sagens papirer og har aldrig talt med Amy selv.
»Det er ærgerligt, at de ikke har taget en snak med det pågældende barn – det kunne de godt have gjort i denne her sag, der er intet, der juridisk forhindrer dem i det«, siger Peter Albæk.
Ifølge Børns Vilkår viser sagen, i hvor høj grad Danmark mangler en egentlig børneombudsmand. Der er ingen steder, Amy kan gå hen med sin sag. Formelt er Amy ikke engang part i sin egen sag, så længe hun er under 12 år. Først da hun fyldte 12 2. maj – knap to måneder efter hun blev tvangsflyttet – fik hun ret til en advokat, som er i færd med at sikre, at hun får en bisidder igen.
»Den 12-års grænse holder man stædigt fast ved, og det behøver man ikke at gøre. Der er ikke noget til hinder for, at man gør et barn på 11 til part i sin egen sag og behandler hende som part i sin egen sag, hvis hun er moden nok til det«, siger Peter Albæk. Amy er både moden, meget viljestærk og formentlig et-to år ældre end den alder, hun har på papiret, hvilket yderligere taler for at inddrage hende og lytte til hendes synspunkter, mener Børns Vilkår.
Amys adoptivforældre ønsker ikke at medvirke i artiklen. I en udtalelse skriver de blandt andet: 'Vi genkender på ingen måde Politikens udlægning af sagen. For at beskytte vores familie, ønsker vi ikke, at sagen skal udspille sig i medierne. Vi elsker vores datter og samarbejder med relevante myndigheder'.
FACEBOOK
fortsæt med at læse
