Det høje hvide tårn ragede op i det åbne landskab og var oplyst af projektører, så Thomas Bøje Frederiksens uniform og lyseblå baret stod tydeligt i natten. Serbiske snigskytter kunne ikke være i tvivl om, hvor de skulle sigte. »Men vi måtte ikke slukke lyset«. Thomas Bøje Frederiksen var som 27-årig FN-soldat i Kroatien og fungerede som observationspost ved fronten. »Når projektilerne hvinede, havde man bare lyst til at mørklægge det hele og hoppe i et hul. Men lyset skulle brænde«. Skytterne skulle kunne se, at han var del af FN’s fredsbevarende styrke, så de vidste, at de ikke burde skyde på ham. Men flere gange daglig var der angreb. Også, når soldaterne skulle lade vandet – på observationsposten var det nødvendigt at have en stålskærm ved hullet, som han og kollegerne brugte som pissoir. Skrigene kommer tilbage »Vi var levende skydeskiver i det tårn. Vi måtte ikke gøre andet end at rapportere, hvad vi så. Du stod jo bare dér mellem forskellige fronter, mens du kunne høre folk dø omkring dig«. Selv om der er gået to årtier, lever krigen i ekssoldatens hoved som en standhaftig følgesvend. En dør, der smækker, lyder som et af de projektiler, der kom tæt på. Og nytårsaften er en af de dage, hvor den nu 47-årige altid bliver inde. »Min krop reagerer helt af sig selv, når der sker noget, der kan minde om dengang. Så farer jeg spontant sammen. Det værste er, hvis et barn græder hjerteskærende. Så kommer de tilbage. Skrigene«.
LÆS OGSÅ 120 psykisk sårede soldater fik også medalje
I dag er Thomas Bøje Frederiksen førtidspensioneret. I flere omgange har han været indlagt på psykiatriske afdelinger. Dermed er han en af over 4.400 danske soldater, der har udviklet alvorlige psykiske problemer efter at være sendt ud på internationale missioner.
De var psykisk stærke, før de blev sendt ud
En rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) har for første gang kortlagt de psykiske konsekvenser for de cirka 26.000 soldater, som Danmark har sendt ud siden krigen på Balkan. Konklusionen er, at langt hovedparten kommer videre i livet uden at udvikle psykiske lidelser. Men for hver 6. ender krigsoplevelserne med, at de enten får en psykiatrisk diagnose, må købe medicin mod psykiske sygdomme eller gennemgå behandling for stofmisbrug, uden at de havde problemer før udsendelsen.
De mest udbredte diagnoser er posttraumatisk stress (PTSD), andre stresstilstande og depression, forklarer SFI’s seniorforsker Stéphanie Vincent Lyk-Jensen: »Disse soldater var psykisk stærkere end vores kontrolgruppe, på det tidspunkt de blev udsendt. Men i årene efter hjemkomsten stiger forekomsten af psykiske sygdomme markant«.
Danske krigsveteraner skal meditere Især PTSD vækker interesse blandt foreninger, der støtter soldaterne, da det kun er den diagnose, som kan udløse en erstatning for psykisk arbejdsskade. Betingelsen er, at symptomerne registreres i soldatens lægejournaler i løbet af de første seks måneder, efter at de er blevet psykisk belastet, men mange kommer først i berøring med sundhedsvæsnet senere, fordi de tumler med problemerne selv. »Vi ønsker, at dokumentationskravet laves om, så alle soldater med psykiske skader får mulighed for erstatning. Det mindste, Danmark kan gøre, er at anerkende, at de har gjort en indsats og har pådraget sig en skade af det«, siger Ann-Christina H. Salquist, sekretariatschef i Soldaterlegatet, der støtter soldaterne.
