Akutjobbene er ikke en »hel og dækkende« løsning på dagpengeproblemet, som finansminister Bjarne Corydon (S) ellers sagde, da aftalen blev fremlagt i forrige uge. Det mener flere økonomer, som påpeger, at de 12.500 akutjob i høj grad vil gå til de ledige, som alligevel ville have fundet arbejde på egen hånd, mens de svageste ledige ikke vil nyde godt af aftalen. »Arbejdsgiverne vil nødvendigvis tage de ledige, som de vurderer er de bedst kvalificerede. Så der vil være en pæn del, som ellers selv ville have fundet job, der nu får job under akutpakken. Derfor er der ingen garantier for, at man får fat i dem, som kommer i klemme«, siger professor Torben M. Andersen fra Aarhus Universitet, der er tidligere overvismand. Rammer ikke dem med størst behov Finansministeren har flere gange afvist Enhedslistens finanslovskrav om flere initiativer. Han henviser til, at dagpengeproblemet er løst med de 12.500 akutjob, hvor virksomhederne belønnes med 25.000 kroner for at ansætte en ledig, der står til at miste sine dagpenge. Hidtil har kritikken gået på, om akutjobbene i det hele taget vil blive oprettet af arbejdsgiverne og siden besat af langtidsledige. Men nu siger økonomer, at selv hvis alle 12.500 job bliver oprettet og besat, så vil mange af dem ikke gå til dem, der har størst behov.
LÆS OGSÅ Enhedslisten vil ændre regeringens akutjob
»Det er de stærkeste med de bedste kompetencer, der vil stå forrest i køen, når arbejdsgiverne skal besætte akutstillingerne. Det er usikkert, om en bonus vil få arbejdsgiverne til at ansætte de ledige, som har sværest ved at få arbejde, f.eks. på grund af manglende uddannelse«, siger Andreas Højbjerre, ledende arbejdsmarkedsøkonom hos tænketanken Kraka.
Enhedslisten kræver flere tiltag
37.898 danskere har fået brev om, at de er under seks måneder fra at miste deres dagpengeret, men Beskæftigelsesministeriet vurderer, at kun 9.000 til 16.000 vil opbruge deres ret til dagpenge.
I den optik batter de 12.500 akutjob ganske meget, men økonomerne påpeger, at ministeriet kun når frem til det lave skøn, fordi de regner med, at mange af de stærkeste ledige sidst i dagpengeperioden selv finder et arbejde. Men hvis det er de stærke ledige, der ellers af egen drift ville skaffe sig job, som nu snupper akutjobbene, så vil dagpengeproblemet ikke være »helt og dækkende« løst. For så vil tusindvis af de svageste ledige alligevel efter nytår stå tilbage uden forsørgelsesgrundlag. »Det er godt, at man laver initiativer for denne målgruppe, og aftalen vil formentlig få en effekt. Men omkring 5.000 til 10.000 i målgruppen ville i forvejen finde et arbejde på egen hånd. Mange af dem vil gøre brug af akutjobaftalen. Så hvis man med hel og dækkende løsning mener, at der ikke vil være flere end vanligt, der falder ud af dagpengesystemet i 2013, så er det forkert«, siger Andreas Højbjerre. Et reelt sikkerhedsnet
