Måske mobber vi hinanden som aldrig før ude på de kriseramte arbejdspladser, kontorer og fabrikker. Måske er vi bare blevet bedre til at stå frem og fortælle om det, når vi bliver mobbet for hårdt af kollegerne. I hvert fald oplever Arbejdstilsynet en konstant strøm af henvendelser til den fast bemandede hotline, hvor alle kan ringe, hvis de føler sig udsat for mobning på jobbet. 800-900 triste beretninger kravler gennem telefonerne på et år - et sted mellem 15 og 20 henvendelser hver eneste uge - og sådan har det været, siden den særlige hotline blev oprettet i april 2010. »Jeg ved ikke, om vi mobber hinanden mere end tidligere, eller om vi bare er blevet opmærksomme på, at der nu er et sted, hvor vi kan komme af med de dårlige oplevelser. I de her sager er det en kæmpe hjælp bare at få lov at fortælle, hvad man har oplevet. Det handler om, at nogen gider lytte«, siger psykolog Tom Hansen, der er chefkonsulent i Arbejdstilsynet. Ødelæggende proces Og det er seje mobbesager, der bliver lyttet til i telefonerne. Sager, hvor voksne velfungerende danskere med gode job og solide personligheder på kort tid mister selvværdet og bliver usikre, triste og ubeslutsomme. »Folk oplever som regel sig selv som stærke, sociale individer. Men vi ser igen og igen, at de bliver ensomme, udstødte og usikre, når de har været udsat for grov mobning i længere tid. Det er en ødelæggende proces for dem, det går ud over«, siger han.
LÆS OGSÅ Kampagne skal stoppe mobning på internettet
80 procent af alle henvendelser til den særlige hotline kommer fra danskere, der selv er blevet mobbet eller som står midt i et mobbeforløb.
17 procent af henvendelserne kommer fra vidner til mobning, kolleger og pårørende.
De sidste procenter er henvendelser fra virksomheder og arbejdsgivere, der søger råd og vejledning om, hvordan man håndterer mobning på arbejdspladsen.
30 årlige 'mobbeafgørelser'
Det er arbejdsgiverens ansvar at gribe ind og tage affære, når der er problemer med det psykiske arbejdsmiljø, også når der bliver mobbet.
Det står i loven. Men skal Arbejdstilsynet rykke ud på tilsynsbesøg, kræver det en anmeldelse eller en formel klage.
Siden 2010 har Arbejdstilsynet uddelt 30 årlige ’mobbeafgørelser’, hvor tilsynet så at sige pålægger virksomheder og institutioner at gøre noget ved et mobbeproblem.
Ucensureret rapport påviser voksenmobning på Den Kgl. Ballet Men hvordan ser en typisk mobbesag ud? Tom Hansen har valgt en fra bunken. En sag, der som så mange andre starter forholdsvis udramatisk, da to ansatte rager uklar om håndteringen af et kundeforhold. I et anfald af irritation begynder den ene at bagtale den andens arbejdsindsats. Der bliver snakket på gangene. Nu begynder kollegerne så småt at vende rygge til den bagtalte kollega, som ikke rigtig kan tyde signalerne. Kolde skuldre og løse rygter Han bliver mødt med tiltagende kulde, når han forsøger at få plads i fællesskabet. Kolde skuldre og afvisninger tager til og bliver suppleret med mere bagtalelse og løse rygter i en ond cirkel, hvor den mobbede efterhånden har svært ved at finde det gode humør og passe sit arbejde. »Nu har den oprindelige mobber fået momentum, og det bruger han til at starte nye konflikter med den mobbede kollega, som efterhånden er blevet mør og gennembanket, og som til sidst vælger at sygemelde sig og blive hjemme, indtil han bliver kaldt til samtale hos chefen«, siger Tom Hansen.
