Hommel anklager militærets top

Anklager Benny Holm Frandsen tog de sorte briller af og bed i den ene brillestang. Han blev mere klar i mælet. Det her var tydeligvis vigtigt. Med sikker stemme havde efterretningsofficer Annemette Hommel i vidneskranken netop forklaret, at der i en periode blev brugt såkaldte stressfremkaldende stillinger under afhøringer på forsvarets øvelser. Men kun for at lære, hvordan fjenden kunne finde på at afhøre tilfangetagne danske soldater. Dårlige vaner? Og det fik altså anklageren frem i stolen: »Annemette, jeg kan lige så godt sige det, som det er. Folk fortæller mig, at de genkender de her øvelser under dine afhøringer i Irak. Havde du dårlige vaner med dig ned til Irak?«. »Jeg tog ikke dårlige vaner med mig. Jeg kan godt kende forskel på øvelser og virkeligheden«, replicerede Annemette Hommel skarpt. På opfordring gav hun et eksempel på en stressfremkaldende stilling, som blev brugt under øvelserne: Soldater tvang en fange til at sidde på hug med armene ud til siden i længere tid. Det skete under de såkaldte Powex-øvelser, hvor danske afhøringsofficerer frem til 1996 med vilje overskred de internationale konventioner om krigsfanger for at vise, hvad danske soldater kunne blive udsat for. 10-12 øvelser Og Annemette Hommel har deltaget i »10-12 øvelser«, siden hun blev uddannet i midten af 1980'erne, forklarede hun. Svaret stoppede ikke Benny Holm Frandsen, som ville vide, om hun kunne skelne mellem, hvad der var lovligt og ulovligt under øvelser. »Jeg var aldrig i tvivl om, at de øvelser, der blev brugt, var ulovlige«, sagde Annemette Hommel. Det fik anklageren til at smide sin pointe på bordet: »Englænderne må ikke sende afhøringsofficerer ud på missioner, hvis de har gennemgået disse 'Powex-kurser'. Hvis du var englænder, var du ikke kommet af sted«. Hommel overrasket En overrasket Hommel erklærede, at det var hun ikke klar over. Hun holdt sig til, at hendes oprindelige uddannelse i forhørsteknik indeholdt lovlige metoder. »Jeg gik ud fra, at jeg måtte bruge den værktøjskasse, som forsvaret havde udstyret mig med«, erklærede Annemette Hommel. I det hele taget viste den første retsdag ved Københavns Byret, at Hommel og forsvarsadvokat Ebbe Mogensen sendte ansvaret for afhøringerne videre til militærets top og den daværende ledelse i den danske militærlejr i Irak. Det blev til en vis grad understøttet af anklager Benny Holm Frandsen. Han fremlagde et 'Direktiv for magtanvendelse', som Hærens Operative Kommando (HOK) sendte til den danske chef for lejren i Irak i slutningen af oktober 2003. Her fremgår det blandt andet, at operationen i Irak er omfattet af folkeretten - og det understreges, at »der skal udarbejdes retningslinjer for håndtering af tilbageholdte«. »Har du nogensinde hørt om direktivet«, spurgte han Hommel. »Det er jeg altså bange for, at jeg ikke har«, svarede hun. »Det er jo i virkeligheden dit arbejdsgrundlag«, fortsatte Benny Holm Frandsen. Annemette Hommel konstaterede, at hun så undrede sig over, at lejrens militærjurist ikke havde »givet mig det i hånden, da jeg spurgte til retningslinjer for mit arbejde«. »Hundelorte« Sammen med fire militærpolitisergenter indtog Hommel i går anklagebænken ved Københavns Byret i den første danske sag om overtrædelse af Genèvekonventionen om beskyttelse af civile personer i krigstid. Den 37-årige Hommel er tiltalt for »særlig grov pligtforsømmelse« efter den militære straffelovs paragraf 15, som kan give op til et års fængsel. Ved tre afhøringer i marts, april og juni 2004 er hun anklaget for at tvinge tilbageholdte irakere til at sidde på knæ med rank ryg. Og hvis de skiftede stilling, beordrede hun en militærpolitimand til at fastholde dem i den knælende stilling. Ifølge anklageskriftet kaldte hun i to tilfælde de afhørte for enten hunde, hundelorte, pikhoveder, mænd uden pik eller svin. I én situation nægtede hun de tilbageholdte adgang til drikkevand. Ubehagelige stillinger Desuden skal Hommel have beordret militærpolitifolk til at anbringe tilbageholdte irakere i stressfremkaldende stillinger, når de ventede i detentionen på at blive hentet til afhøring. Endelig er hun anklaget for i ét tilfælde - hvor en af fangerne udtalte, at man hellere måtte slå ham ihjel - at have sagt, at det ville man måske også gøre. De fire militærpolitisergenter er tiltalt for i marts 2004 at have tvunget fangerne til at sidde på »knæ med korslagte underben og bagdelen anbragt på hælene«. Også selv om de sank sammen under afhøringerne. Sergenterne anklages også for at have nægtet de tilbageholdte irakere drikkevand og toiletadgang - og for at undlade at give dem tæpper, selv om de sad udendørs om natten, hvor temperaturen faldt drastisk. Smil på læben På trods af anklagerne var der smil på læben hos forsvarsadvokat Ebbe Mogensen og Annemette Hommel, da sagen begyndte mandag. Hommel så ud til at være i fin form. Billedet af den karseklippede kvinde i T-shirt, der vendte hjem fra Irak sidste sommer, stemte ikke helt overens med den kvinde i kort jakke med sort nederdel og med håret strøget bag om øret, som satte sig på anklagebænken. Skud mod militærets top På hendes vegne erklærede Ebbe Mogensen da også, at hun nægter sig skyldig i alle anklager. Og det samme gør de fire sergenter. Advokaten angreb i stedet militærets top. »Sagen eksploderede i slutningen af juli sidste år, fordi militæret ikke havde undersøgt sagen ordentligt«, fremførte Ebbe Mogensen. Han sagde, at de stærke beskyldninger mod Hommel førte til, at hun blev stemplet som 'torturkaptajnen' i dele af medierne: »Men Hommel har ikke været med til nogen form for mishandling eller tortur. Det er slet ikke sammenligneligt med de frastødende billeder, som indgår i sagerne i USA og England«. Han gennemgik Genèvekonventionerne og citerede kravet om, at tilbageholdte skal have »drikkevand i rimelig mængde«. Men i forhold til anklagen om, at Hommel nægtede en tilbageholdt iraker vand, sagde Ebbe Mogensen: »De tilbageholdte skal altså ikke uafladelig have vand«. Majorens dagbog Men anklager Benny Holm Frandsen tegnede et andet billede. Han læste op af en dagbog, som chefen for spejdereskadronen, major Rasmus Amstrup, havde skrevet. Om morgenen 10. marts var Amstrup blevet vækket af en sergent, der fortalte, at tilfangetagne irakere havde siddet ude i den kolde vind hele natten uden tæpper. De var blevet nægtet vand, og en besvimede og en anden tilbageholdt »gjorde i bukserne«. Amstrup skrev, han var flov og skuffet. Og den slags ville han og hans spejdere gerne fritages for. Spejderchefen ventes at blive et af de 69 vidner i sagen, inden den afsluttes i december i år.