Teenagepiger er mest udsat for voldtægt fra vennekredsen

Mere end halvdelen af voldtægtsofrene i aldersgruppen 15-18 år kender deres voldtægtsmand fra vennekredsen. Det viser årsrapporten fra Center for Seksuelle Overgreb på Rigshospitalet. Det er der ifølge Anette Baadsgaard, psykolog og daglig leder på centeret, flere årsager til. »Dels tror jeg, det kan hænge sammen med, at overgrebsmanden ofte er i samme alder, og at de kan have svært ved at forstå hinandens signaler. Pigen prøver at sige fra, men manden forstår det ikke, og så går det galt for dem«. Forstår ikke signaler En anden forklaring, mener Anette Baadsgaard, kan være, at pigerne heller ikke selv helt forstår, hvad det er for nogle signaler, de sender, og ikke får stoppet det i tide. »Mange af dem går og tumler med: Var det min egen skyld? Og: Lagde jeg selv op til det?«. Spørgsmål, der også ofte er til debat i samfundet. Anette Baadsgaard er dog ikke i tvivl om svaret. »Det er ikke deres egen skyld. Man skal have lov til at se ud, som man nu gerne vil, uden at der skal være lagt op til, at man kan blive udsat for et seksuelt overgreb«, siger Anette Baadsgaard. Hun mener ligeledes, at seksuelle overgreb i denne aldersgruppe ofte beror på misforståelser og manglende fornemmelse for, hvordan man signalerer til hinanden. Centeret har også undersøgt, hvordan det påvirker pigerne i en gruppe af venner, at de anmelder en fra bekendtskabskredsen for voldtægt. Dobbelte ofre »Det bliver meget ofte de piger, der anmelder, der bliver ofre for anden gang, altså det er meget upopulært i ungdomsvennekredse, at pigen anmelder«, siger chefpsykolog og klinikchef på Center for Seksuelle Overgreb Svend Aage Madsen. I samtalegrupperne på centeret genkender pigerne ofte følelsen af at blive ’dobbeltofre’ hos hinanden. »Man bliver mobbet ud af ungdomsgruppen, fordi man er tarvelig, når man anmelder en kammerat«, siger klinikchefen. Anette Baadsgaard fortæller også, at flere af pigerne efter et overgreb oplever at have fået et prædikat som ’billig’. »Det kan ofte være rigtig svært at komme tilbage i den omgangskreds, man havde, og som man som regel gerne vil bevare, fordi omgangskredsen vil dele sig i forhold til, hvem de støtter«, fortæller hun. Tumler med mange tanker Anette Baadsgaard fortæller videre, at fælles for alle pigerne er, at de tumler med rigtig mange tanker om, hvordan omverdenen ser på dem. »Der er en fornemmelse af at føle sig beskidt, utilpas og ussel, når man har været udsat for et overgreb, selvom man er uden skyld i det«. Det kan ifølge hende gøre det ekstra svært at vende tilbage til en vennekreds. »Jo yngre man er, jo mindre moden er man, og jo sværere har man med selv at få arbejdet med sådan nogle tanker og følelser. Ens selvværd er ikke bygget helt færdigt, så man er mere usikker i forhold til omverdenens vurdering af én, jo yngre man er«, forklarer hun. En anden af de problemstillinger, som de beskæftiger sig meget med på centeret, er, at de unge kan have svært ved at modtage hjælp fra voksne, fordi de er i en frigørelsesproces, fortæller Svend Aage Madsen. »De voksne skal sgu ikke blande sig i deres seksualliv, og på den anden side kommer de ud for de her ting og har nogle særlige behov«. Ikke voksne – ikke børn Centeret for Seksuelle Overgreb er en ny specialenhed, der blev oprettet i 2011. Mere end en fjerdedel af alle henvendelser til centeret kommer fra piger mellem 15 og 18 år. De unge kvinder i grænselandet mellem ung og voksen har hidtil været en overset gruppe, fordi de adskiller sig fra andre voldtægtsgrupper på flere områder. I hospitalslovgivning er de børn til og med det 14. år. Det betyder, at der, fra de er fyldt 15 år, gælder særlige regler for dem i sundhedsvæsnet med hensyn til samtykke til undersøgelse og behandling. »De har sådan set ikke fået nogen tilbud før. Det var det, vi fik påpeget over for satspuljepartierne«, siger Svend Aage Madsen. De unge kvinder har tidligere fået akuttilbud på linje med de voksne. Det vil sige behandling frem til 72 timer efter overgrebet. Til forskel fra børn under 15 år, der har fået tilbudt støtte og behandling, både hvis overgrebet var akut, og hvis det var sket for længere tid siden. Med satspuljemidlerne har det siden 2011 været muligt at hjælpe de 15-18-årige på lige fod med børnene. Centeret har fået bevilget satspuljepenge til at hjælpe de piger, der ellers ikke var noget reelt tilbud til. Projektet har kørt siden 2011 og skal i første omgang fortsætte frem til 2014, men chefpsykolog Svend Aage Madsen regner med, at projektet får lov at fortsætte.