Forskere afliver sejlivet myte om højtlæsning

godnathistorie. Det er hyggeligt at få - eller læse - en godnathistorie. Men man skal ikke tro, at det hjælper børn i gang med selv at læse.
godnathistorie. Det er hyggeligt at få - eller læse - en godnathistorie. Men man skal ikke tro, at det hjælper børn i gang med selv at læse.
Lyt til artiklen

Forældre og lærere, der troligt læser højt for børnene med en forventning om, at det gør dem til bedre læsere, bliver nok skuffede. Den direkte virkning på børnenes læsefærdigheder er svær at få øje på. Hvis ikke børnene selv er med, men kun sidder og lytter og måske ser på billeder, har det kun en lille effekt på barnets læseudvikling og senere læsefærdigheder. »De fleste tror nok, at oplæsning spiller en relativt stor rolle, og at man kan redde et barn, som man ved ikke vil have let ved at lære det, ved at læse meget op for det derhjemme. Men det nytter ikke meget at sidde ved siden af og kigge på en, der kan«, fortæller professor Carsten Elbro fra Center for Læseforskning ved Københavns Universitet.

LÆS ARTIKEL Billedbøger forbedrer børns læseevner

»Det er det samme som med fodbold. Det lærer man heller ikke ved at se det i fjernsynet«, siger læseforskeren.

Højtlæsning forbedrer kun evnerne marginalt. Han har blandt andet lavet en oversigt over undersøgelser af, om børnehaveklassebørn, der har fået læst meget op derhjemme, bliver bedre læsere i 2. og 3. klasse end børn, der ikke får læst ret meget op.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her