Op mod ni ud af ti cyklistulykker med personskade på vejene er slet ikke med i landets officielle ulykkesstatistik, som laves af politiet. De unøjagtige optællinger gør det svært for myndighederne at finde ud af, hvor de særligt farlige steder - sorte pletter - er. Myndighederne kan heller ikke se, hvilken slags ulykker der er de mest typiske, så der kan sættes ind. Men det vil regeringens Færdselssikkerhedskommission nu lave om på. I den handlingsplan frem til 2020, som kommissionen offentliggør i dag, foreslås det, at alle skadestuer skal føre detaljerede opgørelser over alle trafikulykker. LÆS OGSÅCykelborgmester: Det er aldrig acceptabelt at cykle råddent Det vil ganske vist kræve store investeringer især i form af mere personale på skadestuerne, men medlem af kommissionen, chefkonsulent i Vejdirektoratet Sven Krarup Nielsen, mener, det vil være pengene værd. »Der er et meget stort mørketal, og det handler ikke kun om, at politiet ikke fanger de mindre skader med knubs og blå mærker. For der er skam også mange rimeligt alvorlige skader, som aldrig bliver talt med. Det betyder, at vi går glip af en masse værdifuld viden«, fastslår Sven Krarup Nielsen. Fem gange så mange ulykker Ifølge den officielle færdselsulykkesstatistik er det især bilister, som kommer til skade i trafikken. Men skæver man til en anden statistik, Landspatientregisteret, som føres af landets skadestuer og sygehuse, er cyklister langt de mest udsatte. Forskellen mellem de to opgørelser er i det hele taget enorm: Politiet opgjorde i 2011, at samlet set 8.000 personer blev kvæstet, mens sundhedsvæsenet i Landspatientregisteret fastslog, at tallet var fem gange så stort med 40.000 tilskadekomne. Årsagen er, at politiet kun tæller de sager, hvor der er sket anmeldelse, eller politiet på anden måde er involveret. LÆS OGSÅVi står selv for langt de fleste cykelulykker Problemet med Landspatientregisterets tabeller er bare, at de 40.000 personers skader ikke er beskrevet i detaljer, og det er ulykkernes karakter heller ikke. Det er dét, Færdselssikkerhedskommissionen nu vil have strammet alvorligt op på. Det skal være obligatorisk for skadestuer at føre til bogs, hvad der er sket, hvor og hvordan, i hvilken grad personen blev kvæstet, og hvem der ellers var involveret. Datakobling Sven Krarup Nielsen erkender, at tallet på 40.000 tilskadekomne formentlig også omfatter en del småsager. Men end ikke en skelnen mellem stort og små kan man læse ud Landspatientregisteret. »Derfor kommer vi ikke uden om at få skadestuerne til at føre bedre statistik. Men det behøver ikke være så indviklet, for der føres i forvejen en del medicinske data, som skal suppleres med ulykkesoplysninger. Måske kunne man have digitale kort, hvor man plotter ulykkesstedet ind, og så kan vi koble data sammen og finde ud af, at et bestemt vejkryds giver særlige problemer«, siger Sven Krarup.
Han peger også på, at mens antallet af trafikdræbte i disse år styrtdykker, er faldet ikke nær så stort for kvæstelser. »Det er jo interessant, og vi vil gerne vide, hvad det skyldes«. I den nye handlingsplan fra Færdselssikkerhedskommissionen er det målet, at der i år 2020 maksimalt må være 120 dræbte, 1.000 alvorligt kvæstede og 1.000 lettere tilskadekomne i trafikken. Sidste år var dødstallet ifølge den foreløbige opgørelse fra Politiken Research 162 dræbte, men tallet vil ved senere fintælling formentlig blive justeret lidt op. 3.600 kom til skade i fjor ifølge politiets tal. Der er 34 mia. at hente Der er store menneskelige og økonomiske tab ved ulykkerne. Færdselssikkerhedskommissionen har gjort op, at en gennemsnitlig ulykke koster knap 3,8 millioner kroner. Hvis kommissionen lykkes med målet om at hindre knap 9.000 personskader de næste syv år, vil det spare samfundet for 34 milliarder kroner. Næstformand for Færdselssikkerhedskommissionen, folketingsmedlem Jan Johansen (S), mener, at netop for at nå de nye mål skal der et bedre tal-overblik til. LÆS OGSÅIntet sted er farligere for cyklister end det pæne Frederiksberg »Der er en masse ulykker, vi ikke får fat i, med brækkede arme og ben og den slags, som også betyder en masse med sygedage og genoptræning og tabt arbejdsfortjeneste. Og når vi ikke ser dem, kan vi heller ikke sætte ind over for de små og større sorte pletter på vejene«. Jan Johansen er godt klar over, at forslaget »kan koste knapper«. »Men så må vi ud og skaffe pengene«. Kun få ulykker registreres Ét sted i landet føres der dog en detaljeret statistik. Nemlig på Odense Universitetshospital, hvor Ulykkesanalysegruppen har til huse. Gruppen holder nøje tal med alle trafikulykker med personskade i hospitalets optageområde, og tallet ligger for tiden på omkring 2.000 om året. I den forbindelse kan man også se, at politiet kun registrerer en mindre del af de personulykker, der faktisk sker. LÆS OGSÅPolitikens læsere: Der er mange hensynsløse cyklister Overlæge Lars Binderup Larsen fra analysegruppen peger på, at det ikke er nok, at hans gruppe laver fynsk talgymnastik over ulykkestyper, som man så kan gange op til landstal for at følge den generelle udvikling. »Det er af største vigtighed, at man lokalt rundt i landet også får et meget bedre billede af, hvad der er af konkrete problemer på konkrete vejstrækninger, så man kan sætte ind over for dem. Så alle skadestuer bør være med«. Lars Binderup Larsens erfaring er dog, at det koster ressourcer, »når man også skal snakke med tilskadekomne, om de var på vej i nord- eller sydgående retning«.
