FN vil gøre forholdene for fodgængere tryggere.
Deres sikkerhed er i fokus under organisationens internationale trafiksikkerhedsuge, der også er markeret i Danmark.
Herhjemme er der ifølge Rådet for Sikker Trafiks tal plads til forbedringer.
Rådets tal viser, at der i årene fra 2007 til 2011 blev slået 255 mennesker ihjel under gåture, og at det især er i byerne, at fodgængerne er i fare.
156 af de omkomne fodgængere mistede livet, da de gik i byerne.
LÆS OGSÅ Skjulte ulykker skal frem i lyset
Fodgængerulykkerne er i øjeblikket ved at blive gennemgået minutiøst af Havarikommissionen for Vejtrafikulykker, der senere i år ventes at være færdige med en undersøgelse af, hvad der typisk forårsager dødsulykker, hvor ofrene er gående.
Tallene viser, at det især er i Københavns, Midt- og Vestsjællands og i Østjyllands politikredse, hvor fodgængerne er udsatte.
Mange kvæstede fodgængere
Ud over de 255 dødsofre viser opgørelserne fra Vejdirektoratet, at 1.508 mennesker kom så slemt til skade, at ulykken blev registreret i statistikkerne.
Årsagerne til ulykkerne er blandt beruselse: 17 procent af de omkomne var fulde på ulykkestidspunktet. Når det gælder tilskadekomne, så var det udelukkende fire procent, som havde fået for meget at drikke.
Hyppig dødsårsag
På internationalt plan er hvert femte af de omkring 1,24 millioner dødsofre i trafikken hvert år gående. Trafikdrab er den hyppigste dødsårsag blandt de 15-29-årige, fremgår det af WHO's tal.
I Europa er andelen af fodgængere, der dræbes i trafikken, lidt højere: Her er 27 procent af de dræbte fodgængere, mens rundt regnet halvdelen var i biler.
Her er ferielandet, hvor fodgængere lever livet farligtRegningerne for de mange dræbte og kvæstede fodgængere ligger ifølge en WHO-rapport sædvanligvis på omkring 1-3 procent af bruttonationalproduktet, om end omkostningerne kan snige sig op på hele 6 procent af bruttonationalproduktet.
Plads til forbedringer
WHO peger på flere afgørende faktorer:
- Bilisters adfærd: Fartovertrædelser, spritkørsel og uopmærksomhed spiller ind.
- Fodgængeradfærd: Beruselse, uopmærksomhed og manglende overholdelse af færdselsreglerne.
- Vejenes udformning: Der er ikke gjort plads til fodgængere, vejene er ikke indrettet, så de kan krydses til fods, og lyset er ikke godt nok.
- Byplanlægning: Byerne indrettes, så der er lange afstande mellem arbejdspladser, boligområder, skoler og andre faciliteter.
- Bilers design: Bilfabrikkerne konstruerer ikke biler, der kan minimere skaderne på de mennesker, der rammes af køretøjerne.
- Behandling: Indsatsen for at behandlede trafikofre er ikke god nok.
WHO råder blandt andet til, at fartgrænserne i byerne sænkes til 50 km/t eller mindre - og at det gøres muligt at sænke dem til 30 km/t omkring skoler, at der gribes ind over for spritbilister og mennesker, der går fulde rundt.
Samtidig bør vejene forbedres med ting som midterheller, fartbump og sikre skoleveje, lyder anbefalingerne.
Målrettet hollandsk indsats gav pote
Verdenssundhedsorganisationen illustrerer i sin rapport det med de positive resultater, en målrettet indsats har givet i Holland, hvor myndighederne har fået reduceret antallet af dræbte og kvæstede fodgængere væsentligt.
Her har forbedrede veje, lavere fartgrænser og oplysningskampagner givet gode resultater.
Ny bydel uden fodgængeradgang
Herhjemme drøftes trafiksikkerhed fortsat mange steder, men der er plads til forbedringer.
Det ses blandt andet i København, hvor byen har fået en ny bydel, Margretheholm, der ikke kan nås til fods ad noget fortov - skolebørn og andre må gå ude på vejen for at komme til og fra områdets mange boliger.
LÆS OGSÅ Danske fodgængere er i verdenseliten
Til gengæld roses Danmark i WHO-rapporter om god vejplanlægning for blandt andet at have indført gågader og for et generelt højt niveau, når det gælder om at tage fodgængernes forhold med i vej- og byplanlægning.
fortsæt med at læse
