I et industrikvarter i Glostrup ved København ligger det, der ser ud til at blive Danmarks dyreste forurening. Siden 2002 har man vidst, at de klorerede opløsningsmidler, der i årtier blev produceret på adressen Naverland 26, truer vandboringer, der årligt leverer 3 milliarder liter drikkevand til hovedstaden. Alligevel kom myndighedernes indsats først i 2010. »Det er den værste forurening i hele hovedstaden. Regionen kom for sent i gang med at gøre noget ved den«, siger sektionsleder Anne Scherfig Kruse fra Københavns Energi.
LÆS OGSÅ Nye giftfund truer drikkevandet
Hun understreger, at der nu »både er godt gang i samarbejdet og i undersøgelserne«, men mener ligesom de andre vandselskaber i Vestegnens Vandsamarbejde, at det både var miljømæssigt og samfundsøkonomisk forkert, at Region Hovedstaden ventede så længe.
Professor i miljøgeokemi på DTU Poul L. Bjerg er enig. Han kan godt forstå, at regionen som hovedregel prioriterer forureninger på de arealer, der er udpeget til særlige drikkevandsområder.
»Men der bør være visse undtagelser fra den regel. Og Naverland er et eksempel. Selv om området ikke er særligt drikkevandsområde, indvindes der jo stadig ret meget vand derude«, siger han.
Risiko for Københavns Energis boringer Siden undersøgelser og pumpeforsøg begyndte i 2010, har man fjernet mere end 1,5 ton klorerede opløsningsmidler – men der er langt mere dernede. Forureningen har allerede nået Glostrup Forsynings boring i Vestskoven, og der er også stor risiko for Københavns Energis boringer lidt længere væk. Samlet er næsten 5 procent af alt hovedstadens drikkevand truet af denne ene forurening – der samtidig kandiderer til at blive Danmarks dyreste. De seneste undersøgelser af den hidtidige nummer 1, på Collstrop-grunden ved Esrum Sø, tyder nemlig på, at resterne fra træimprægneringen ikke truer grundvand eller natur og dermed ikke skal fjernes. Samtidig ser regningerne for giftdepoterne i Kærgård Klitplantage og Cheminovas høfde 42 på Harboøre Tange ud til at blive mindre end frygtet.
