Lad staten købe en stor del af den landbrugsjord, der ligger lavt og tæt på åerne. Den giver alligevel dårligt udbytte, og meget af den indeholder så meget kulstof, at der udledes store mængder CO2, når landmændene dræner den. LÆS OGSÅNy regering satser massivt på miljø og klima
Det foreslår den grønne tænketank Concito i en rapport, der offentliggøres i dag. Og klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) er helt med på ideen:
»Der er ingen tvivl om, at der er et kæmpe potentiale i at udtage nogle af de her lavbundsjorde«, siger Lidegaard.
Stort potentiale for reduktion
Concitos beregninger viser, at Danmark kan reducere udledningen af CO2 med 1,5 millioner ton om året - 10 procent af landbrugets samlede mængde af drivhusgasser - ved at bruge 10 milliarder kroner på at købe tre procent af den samlede landbrugsjord - i alt 700 km{+2} af typen med højt indhold af kulstof.
Man kan også nøjes med at bruge 3,5 milliarder på at købe de 500 km{+2} af jordene, der ligger nede i ådale; det vil reducere CO2 med knap 1 million ton årligt.
500 km{+2} svarer til en smule mindre end Falsters areal. LÆS OGSÅ'Grøn vækst' kommer op af jorden
Det er store tal og abstrakte begreber, men de bliver nærværende, hvis man tager ud i en af de danske ådale. På en sti tæt ved Værebro Å i Nordsjælland er jorden på den nordlige del naturligt moseagtig med krat og buske. På den sydlige del dræner landmændene jorden, og den er derfor domineret af tørt græs.
»Tør jord betyder bedre forhold for bakterierne dernede, fordi de så langt lettere kan fordøje plantematerialerne. Problemet er, at bakterierne i den proces omdanner ilt til CO2, så der udledes 10-15 ton CO2 for hver hektar (10.000 m{+2}) jorde som disse«, forklarer Salik Rosing, geolog i Concito.
Mange af arealerne tæt på åerne er i forvejen dårlig landbrugsjord og vil alligevel blive droppet i løbet af nogle årtier, fordi de stadig oftere oversvømmes, og fordi nedbrydningen af tørveindholdet i jorden betyder, at den år efter år synker ned og bliver sværere at dyrke. Det kan man også se her ved Værebro Ådal, hvor den tørre jord ligger lavere end resten. Delvis opbakning fra landbrug
At tage denne type landbrugsjord ud vil også gavne miljøet, fordi færre arealer tæt på åer vil blive afgræsset af køer og dyrket med brug af kvælstof og sprøjtemidler.
Det vil gavne vandmiljøet og biodiversiteten i og omkring åerne, som vi er forpligtede til i EU, og det gør tiltaget endnu mere samfundsøkonomisk fornuftigt.
Concito foreslår, at man eksempelvis finansierer opkøbet ved at fjerne subsidierne til træpiller i de danske kraftværker i form af tilskud og afgiftsfritagelse, da denne energiform ikke som hidtil antaget er CO2-neutral.
Danmarks Naturfredningsforening (DN) er ikke sikker på, at det er den rigtige finansiering, men støtter hovedideen.
»Vi er helt enige i, at udtagning af denne type lavbundsjorde er en central brik i at opfylde klima-, natur- og klimatilpasnings mål«, siger Thyge Nygaard, landbrugsekspert i DN.
Brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer (L&F) er skeptisk over for nogle af Concitos tal og understreger, at udtagning af landbrugsjord i givet fald vil tage lang tid. Men overordnet ligger forslaget i tråd med L&F’s kongstanke om at mindske produktionen på problematiske arealer tæt på vandmiljøet og i stedet øge den på højtliggende arealer.
»Det kan være en god ide at overveje omlægning af lavbundsjorde, som Concito peger på her. Det kan gavne klimaet såvel som miljøet«, siger Lars Hvidtfeldt, viceformand i L&F.
Minister skeptisk
De økonomiske vismænd foreslog allerede i 2009, at staten skulle tage 750 km{+2} lavtliggende landbrugsjord ud, primært af hensyn til vandmiljøet.
Klimaministeren siger da også, at »vi helt sikkert vil se nøje på udtagning af lavbundsjorde«, når Natur- og Landbrugskommissionen har offentliggjort sin rapport, og Lidegaard selv er kommet med sin klimaplan. Begge dele er blevet forsinket af regeringens vækstplan, men forventes inden sommerferien.
Ministeren er dog skeptisk over for at udtage samtlige 700 km{+2}. LÆS OGSÅRegeringens vækstplan skader miljøet
»10 milliarder er mange penge, og måske skal man nøjes med de mest rentable opkøb. Vi vil regne på, hvor vi vil få mest klima og miljø for pengene, men der er ingen tvivl om, at lavbundsjordene vil spille en rolle«, lover Lidegaard.
Ude ved Værebro Å medgiver Salik Rosing, at 10 milliarder er mange penge:
»Men det er jo et engangsbeløb. Og det kan være tjent ind i løbet af syv år, hvis man afskaffer statsstøtten til træpiller«.
