Psykiatriske patienter med dom bliver aldrig indlagt

Mange psykisk syge borgere med dom til behandling bliver ikke indlagt på en psykiatrisk afdeling, til trods for at regionerne har pligt til at indlægge dem.

Når en person med en psykisk sygdom har begået en forbrydelse og bliver dømt til behandling, skal vedkommendes behandling ifølge Rigsadvokaten indledes med en indlæggelse på en psykiatrisk afdeling, hvor lægerne skal lære patienten at kende og afgøre, hvilken form for behandling patienten har behov for. Formålet er at forebygge ny kriminalitet.

LÆS ARTIKEL Psykisk syge dømmes hårdere

Men på grund af manglende behandlingspladser sker det ofte, at patienterne gennem måneder og år slet ikke bliver indlagt, oplyser Dorte Sestoft, ledende overlæge på Retspsykiatrisk Klinik i København.

Klinikken gennemfører hvert år mellem 200 og 300 retspsykiatriske erklæringer til brug i retssager mod personer, hvor der er mistanke om, at de var utilregnelige i gerningsøjeblikket. En undersøgelse af flere hundrede patienters forløb efter domfældelse bekræfter hendes udsagn.

Patienten skal videre i livet
»Vi kan se, at der faktisk går lang tid, før man bliver indlagt, selv om man har en dom til behandling. Der kan gå måneder, og nogle bliver slet ikke indlagt. Reglerne er sådan, at når du får en behandlingsdom, så skal du indlægges. Men det sker ikke altid«, siger Dorte Sestoft og fortsætter:

»Måske mangler regionerne behandlingspladser, men så må de jo sørge for, at der er tilstrækkeligt med pladser. Behandlingen skal jo netop forebygge, at patienten begår ny kriminalitet, og sikre, at patienten kommer videre i livet. Det forudsætter som det mindste, at patienter med dom til behandling bliver indlagt«.

LÆS ARTIKEL

En undersøgelse fra 2010 viser, at gennem en to-årig periode blev 212 ud af 510 psykisk syge borgere med en behandlingsdom ikke indlagt. Det svarer til 42 procent. Og resten af patienterne ventede i gennemsnit 5-6 måneder på at blive indlagt, fra dommen blev afsagt.

Tredobling i antal personer med dom
Gennem det seneste årti er antallet af psykisk syge med dom til behandling tredoblet til næsten 4.000 personer. Det lægger et hårdt pres på de psykiatriske afdelinger, der mangler pladser til at behandle alle patienterne. Dorte Sestoft ser tydeligt det stigende pres på de psykiatriske afdelinger i de udtalelser om patienterne, som psykiaterne skriver ude på afdelingerne.

»Vi ser en tendens til, at speciallægerne i mentalerklæringer anbefaler anbringelsesdomme med det formål, at så er de sikre på, at patienterne bliver indlagt i længere tid«, siger Dorte Sestoft og fortsætter:

»Det virker som om, at lægerne tænker, at såfremt de ”kun” anbefaler en behandlingsdom, så kan de ikke være sikre på, at patienten bliver indlagt, i det der er for få behandlingspladser. Det er urimeligt over for patienten, hvis vedkommende ender med at få en hårdere dom end ellers og kommer til at sidde længere, end vedkommende ville med en behandlingsdom. Jeg tror igen, at det er udtryk for, at psykiatrien er under et voldsomt pres og mangler behandlingspladser«.

LÆS ARTIKEL

Formanden for Danske Regioner, Bent Hansen (S) udtalte forleden til Politiken om udviklingen i antallet af domme, at regionerne i sin plan for retspsykiatrien har undervurderet problemets omfang«.

Bent Hansen foreslog i den forbindelse, at der bliver etableret nye institutioner i krydsfeltet mellem psykiatri og fængsler til at behandle det stigende antal retspsykiatriske patienter. Regionerne har i et brev til regeringen efterlyst en »udredning« af retspsykiatrien for at finde ud af, hvad der mere præcist skal gøres.

Patienter får ikke behandling længe nok

Dorte Sestoft mener, at regionerne allerede nu skal tage ansvar for, at antallet af domme er steget så betragteligt.

»De bør forsøge at forhindre, at psykisk syge bliver så dårlige, at de begår kriminalitet«, siger hun.

I klinikken på Blegdamsvej ser Dorte Sestoft og hendes kolleger patienter, der - inden de har begået kriminaliet - har været i behandlingssystemet, hvor de ikke er blevet fulgt tilstrækkeligt tæt.

»Man skal sikre sig, at patienterne er stabile, inden de bliver udskrevet, og regionerne skal sikre, at der er mulighed for lange og intensive forløb til de patienter, der har brug for det. Hvor man sikrer sig, at patienterne rent faktisk bliver i den medicinske behandling. Det kan forebygge kriminalitet«, siger den ledende overlæge fra Retspsykiatrisk Klinik i København.