Gårsdagens skybrud over det centrale København kunne have medført betydeligt større skader, hvis kommunen ikke havde forbedret vandets muligheder for at løbe væk i de seneste år.
Det mener teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (EL).
Efter det voldsomme skybrud 2. juli 2011 er kommunen gået i gang med forberede byen på fremtidens pludselige og store nedbørsmængder.
»Vi har over 300 projekter på bedding i øjeblikket«, siger Kabell.
Ekstremregn: København og Frederiksberg samarbejder om værn mod vandImidlertid er hovedstadskommunens indsats ikke tilstrækkelig bred, mener en forsker, Marina Bergen Jensen, der er professor i klimatilpasning ved Københavns Universitet.
Hun advarer mod at fokusere for meget på blot at få vandet ledt væk fra byen. Det kan vise sig nyttigt at kunne holde på det i fremtidige tørkeperioder, lyder rådet fra Bergen Jensen.
Men det er kommunen allerede i gang med at sikre, replicerer Morten Kabell.
Søndagens store nedbørsmængder tjener ifølge teknik- og miljøborgmesteren til at minde os om, at noget skal gøres.
»Det viser med al ønskelig tydelighed, hvor alvorlige klimaforandringerne er, og hvor nødvendig vor klimaindsats er. Men det er noget, der tager lang tid«.
Regnvandsberedskab hjalp
At det ved det seneste skybrud i weekenden ikke gik værre skyldes ifølge den københavnske borgmester netop de ændringer, kommunen allerede har gennemført i de mest udsatte områder, hvor vandet plejer at stå højest.
LÆS MERE
Står din kælder under vand: Sådan dækker forsikringen»Skaderne er ikke blevet så store, som de kunne være blevet, hvis man ikke havde gjort noget«, siger borgmesteren.
»Overløb har hjulpet store dele af Indre By«, tilføjer han med henvisning til de såkaldte overløb, der lader vandet løbe hurtigt ud i havnen i stedet for at give for stort pres på kloaksystemets rørforbindelser.
Københavns Kommunes præsentation af sin skybrudsplan.
Morten Kabell understreger, at arbejdet på at sikre sig mod oversvømmelser efter voldsomme regnvejr kommer til at tage tid - og at det ikke er sikkert, at det giver fuldstændig beskyttelse af byens lavereliggende veje og kældre.
»Vi kan ikke give nogen garanti. Og der kommer til at gå et årti eller mere, inden København for alvor er klimasikret. Det afhænger også af, hvor store klimaforandringerne bliver«, forklarer han.
Forsker: København bør forberede sig på flere forskellige klimafølger
Netop usikkerheden om følgerne af ændringerne i klimaet gør, at indsatsen skal være bred og begavet, mener Marina Bergen Jensen. Hun er med i Vand i Byer-netværket, der samler forskere, forsyningsselskaber og kommuner i et samarbejde om at finde løsninger på de kommende klimaforandringer.
»Det kan være, at ændringerne bliver endnu voldsommere end forudset. Så får vi brug for større indgreb«, konstaterer den københavnske klimatilpasningsprofessor.
FOTOS
»Det er en kæmpeinvestering, der er tale om. Den vil sandsynligvis give en stor grad af sikkerhed. Men jeg er alligevel ikke så begejstret for den. Der er stor usikkerhed om de klimaforandringer, vi står over for«, siger hun.
Usikkerhed om klimaforandringer
Den usikkerhed betyder efter hendes mening, at myndighederne skal være varsomme med udelukkende at bygge systemer, som skal lede vandet væk fra byerne så hurtigt som muligt.
»Man kan også forestille sig, at vi ender i tørkeårtier. Så er det ærgerligt kun at tænke på at få vandet ud af byen. Det kan være en fejlinvestering, en lidt fejlslagen vej, når man først har lavet investeringen i de store rør. Det hele forandrer sig så hurtigt i øjeblikket. Så er det farligt kun at tænke i en dimension. Det er ikke særligt robust«, finder hun.
»Klimarobusthed er mere end robusthed over for ekstremnedbør«, understreger Marina Bergen Jensen.
LÆS MERE
Forskere: Det store klimaskifte rammer København om 40-50 årEn anden udfordring i klimaet vil blive den hede, der vil kunne opstå i byerne og som kan gøre tætbebyggede områder som blandt andre Vesterbro til såkaldte hede-øer.
Derfor kan fremtidens klima også gøre det nødvendigt at holde vandet i byerne frem for hurtigt at lede det væk.
Byen skal holde på vandet
Der bør efter hendes vurdering også satses kraftigt på at give vandet mulighed for at sive ned i undergrunden, for eksempel via porøs asfalt, regnbede og pigsten, der tillader vand at trænge igennem frem for mere dækkende fliser.
Det vil samtidig give hovedstaden en grøn førerposition i forhold til fremskridt inden for klimatilpasning.
»Vi kunne have en noget mere visionær, bystrategisk tilgang. Vi har en unik mulighed for at gentænke vor by - også i forhold til energi og sociale aspekter. Men jeg frygter, at byen mister sin førerposition«, siger hun.
Massivt skybrud i København overrumplede DMIMarina Bergen Jensen ser en risiko for panikplanlægning i reaktionerne på det store skybrud i 2011.
»Så går borgmesteren ud og siger, at nu skal der ske handling. Og så spørger man de rådgivere, der har stået for det de sidste 100 år, som så kun kan foreslå at vi tager nogle skridt ud af det spor, der har ført os på afveje. Vi bruger milliarder på rør, der kommer til at stå tomme hovedparten af tiden«, advarer hun.
Kabell: Vore forberedelser er brede
Teknik- og miljøborgmesteren afviser forskerens opfattelse af, hvad der gøres.
»Så har professoren ikke læst vores skybrudsplan. Hvor andre byer blot bygger større og større kloakker, så vælger vi en anden løsning. Vi prøver at bygge gader om og sørge for, at vandet kan løbe væk ved at indrette grønne pladser og torve, så vandet kan løbe derhen i stedet for ned i folks kældre«, siger Morten Kabell.
Han erkender, at fokus især er på at få vandet ledt væk. Men det er i forventning om, at fremtidens udfordringer i København bliver kraftigere nedbør mere end det bliver hedeproblemer:
»De fleste klimafolk siger, at det største problem på vore breddegrader vil blive mere vand, ikke mindre vand«.
LÆS ARTIKEL
Der er ekstrem regn og voldsom tørke i venteMen København gør også noget for at imødegå de højere varmegrader, fremtiden kommer til at byde på.
»Torve, parker og pladser skal være grønne, så de kan anvendes til at opbevare vandet i stedet for at give vandskader. Det vil køle byen. Det er en del af vor klimatilpasningsplan, hvor der er set fordomsfrit på, hvordan man får implementeret de bedste løsninger fra hele verden«, siger Kabell.
fortsæt med at læse
