Officielt var tvivlen væk.
Fredag 14. marts 2003 om aftenen var tidspunktet, da tre ministre under et møde på statsministerens kontor kiggede hinanden dybt i øjnene og traf den mest vidtrækkende udenrigspolitiske beslutning i 50 år. At sende danske soldater i krig. Uden klart mandat fra FN. Og med udsigt til at bryde med en historisk tradition for brede flertal i Folketinget, når danske soldater sendes i kamp.
Det var aldrig sket før. Men med beslutningen om at gå med i krigen mod den irakiske diktator Saddam Hussein lagde statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) og udenrigsminister Per Stig Møller (K) måneders uenighed i FN og på Christiansborg bag sig.
Krigsargumenterne havde bølget frem og tilbage. Nu var det enten-eller. USA's præsident, George W. Bush, havde vendt timeglasset, og de sidste korn var ved at løbe ud. Er vi med, eller er vi ikke med, måtte de tre danske ministre spørge sig selv.
