Regeringens repræsentanter siger igen og igen, at de ikke vil høre tale om et indgreb i lærerkonflikten. De vil heller ikke offentligt fortælle om de skitser til et indgreb, der muligvis allerede cirkulerer internt. Ved et par lejligheder har statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og finansminister Bjarne Corydon (S) dog talt pænt om den overenskomstaftale, der i februar blev indgået med gymnasielærerne. »Der er tale om et solidt resultat«, sagde Corydon, da forhandlingerne sluttede i februar, og fortsatte: »Forhandlingerne har været hårde, og begge lejre har måttet give og tage, men jeg synes, at vi står med et stærkt resultat«.
LÆS OGSÅ Gymnasielærere dumper ny aftale
Siden har der været en omfattende debat blandt gymnasielærerne om overenskomstresultatet. Politiken Research har foretaget en rundspørge blandt 158 tillidsfolk på landets gymnasier, og 96 procent af dem vurderer, at der bliver stemt nej på deres skole ved den urafstemning, der slutter på onsdag. Politiken har spurgt Bjarne Corydon, om han har indtryk af gymnasielærernes tilfredshed.
»Det har jeg ikke, men jeg er helt sikker på, at nogle gymnasielærere synes, den er dårlig, mens andre formentlig synes, at den er udmærket. Men det er jo ikke sådan, at når der indgås aftaler – overenskomster – skal man efterfølgende sidde og beskæftige sig med, hvilke dele man er glad for, og hvilke dele man er mindre glad for«.
InteressemodsætningerMen det er vel bedst, hvis medarbejderne er godt tilfredse? »Det er bestemt en fordel, men man må jo også sige, at når der er en forhandling, vil der være elementer i resultatet, som man er glad for, og andre elementer, som man er mindre glad for«. Tillidsfolk på gymnasierne vurderer ret enstemmigt, at det bliver et nej til aftalen? »Det er måske ikke så overraskende. I har formentlig ikke spurgt dem, om de er glade for at få noget mere i løn. Det vil jeg da tro, de er«. Er det gavnligt for rektorerne, at de skal til at samarbejde med et utilfredst lærerkorps? »Det er altid sådan, at en situation, hvor alle er glade og godt tilfredse, er at foretrække. Det er jo en selvfølgelighed. Men det er også sådan, at vi forhandler om tingene. Vi har nogle interessemodsætninger, og at de interessemodsætninger ikke altid kan løses på en måde, der efterlader alle i verdens bedste humør«.
