Landets gymnasier har kurs mod en omfattende sparekur i kølvandet på årets overenskomster, der giver gymnasielærerne et større lønhop end andre offentligt ansatte, mod at de opgiver deres centralt fastsatte arbejdstidsregler. Tre ud af fire tillidsfolk på gymnasierne er blevet mødt med sparekrav fra ledelsen, viser en rundspørge fra Politiken Research. Og den forklaring, de får på sparekravene, er nærmest entydigt de nye overenskomsters højere løn.
LÆS OGSÅ Corydon om aftale for gymnasielærerne: Alle kan ikke være i verdens bedste humør
Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), der har forhandlet aftalen på plads, er rystet over de omfattende sparekrav.
»Det er uprofessionelt af rektorerne. Det er helt ude i hampen at melde sparekrav i en situation, hvor langt de fleste gymnasier kører med overskud. Det lægger gift for aftalen«, siger formand Gorm Leschly, GL, der oplyser, at blot 7 ud af godt 130 gymnasier har underskud.
Mere end 85 procent af tillidsfolkene, der er blevet præsenteret for sparekrav, har ifølge Politikens undersøgelse fået forklaret af deres ledelser, at besparelserne er nødvendige for at finansiere lønstigningerne.
Det mener GL-formanden ikke, at der er belæg for. Flere unge billige lærere »I løbet af de seneste fire-fem år er der sket et generationsskifte på gymnasierne. Mange af de ældre lærere med høj anciennitet og dermed høj løn er holdt op og afløst af yngre med lavere løn. Det er omkring 40 procent af lærerne, der er ansat inden for de seneste fire-fem år, så gymnasieskolerne har faktisk fået lavere gennemsnitslønninger. I samme periode er betalingen til gymnasierne steget, så der burde være rigeligt råd til overenskomsten«, siger Gorm Leschly. Gymnasielærernes forhandlere indgik en overenskomstaftale med Finansministeriet i slutningen af februar, som kort fortalt afskaffer de centralt aftalte regler for, hvor meget tid lærerne for eksempel skal bruge til at rette opgaver og forberede sig.
