Send flere penge, eller vore satellitter går op i røg.
Så kontant er meldingen fra EU-kommissionen, der opfordrer Danmark og de andre medlemslande til at holde liv i satellitprojektet ’Galileo’ med 18 mia. offentlige kroner. Et folketingsflertal har indtil nu støttet det ambitiøse satellitnavigeringssystem, der skal udvikle sig til en seriøs konkurrent til den amerikanske GPS og skabe 150.000 nye arbejdspladser. Men som Politiken skrev i går, smuldrer det privat finansierede fundament under Galileo, og det samme gør derfor den danske støtte. Ingen offentlige penge »Vi er klar til at aflive Galileo. Offentlig finansiering af projektet er en virkelig dårlig idé. At tildele 18 milliarder vil være en forkert prioritering, når vore virkelige udfordringer ligger inden for energi- og miljøforskning«, siger SF’s europaordfører Anne Grethe Holmsgaard, som ellers har haft tiltro til EU’s satellitter hidtil. Det samme har de radikale og Socialdemokraterne, men også her er der skepsis. »Visionerne var, at det skulle være en gevinst for både europæere og virksomheder, og noget tyder på, at det halter med virksomhederne«, siger trafikordfører Magnus Heunicke (S): »Hvis de europæiske virksomheder ikke kan se ideen i Galileo, så er der nok en god grund til det«. Politisk fnidder Galileo blev kickstartet i 2002 med ambitioner om at forbedre den europæiske infrastruktur inden for både transport og kommunikation. Projektet går nu ind i en fase, hvor store private investorer skulle have overtaget to tredjedele af investeringerne. Men det vil de ikke, og dermed forsvinder en af de vigtigste forudsætninger for, at Danmark i sin tid vendte tommelfingeren opad til det ambitiøse projekt. Satellitternes slingrekurs er opstået efter politisk fnidder og samarbejdsvanskeligheder mellem de otte involverede virksomheder. Det har ført store forsinkelser med sig. Oprindeligt skulle 30 satellitter være i kredsløb om Jorden i 2008. I dag er kun en enkelt satellit sendt til himmels. Derfor har kommissionen lagt sin kriseplan frem: Ud over de 9 mia. offentlige kroner, som allerede er brugt, skal medlemslandene selv finansiere 18 mia. yderligere. Det er prisen for at få satellitprojektet på rette kurs. Pengene skal enten findes i det nuværende EU-budget, eller også skal landene grave ekstrabevillinger frem fra statskasserne. »Eller vil I have, at vi helt opgiver Galileo«, spørger den franske transportkommissær Jacques Barrot retorisk. Ministeren skal have nyt mandat Danmark betaler i dag omkring 2 pct. af det samlede EU-budget, og omregnet vil den danske ekstraregning lyde på omkring 360 mio. kr. Transport- og energiminister Flemming Hansen (K) skal fremlægge den danske holdning på et ministermøde i Bruxelles 7.-8. juni. Lige nu er ministeriet i gang med få overblik over sagen. »Galileo er et vigtigt projekt for Europa. Det er derfor med beklagelse, at jeg må konstatere, at forhandlingerne om koncessionskontrakten (den hidtidige finansieringsmodel, red.) er stoppet«, siger Flemming Hansen i et skriftligt svar til Politiken.
