Endelig kommer varmen til Danmark. Ikke som en blid, lang bølge af jævn sommervarme, men som en kortvarig, voldsom tsunami, der giver fare for dehydring og hedeslag.
Med temperaturer på op til 35 grader lørdag forventer akutmodtagelser at modtage både ældre og yngre varmeramte.
Da høj varme kan være farligt, er DMI efter aftale med Beredsskabsstyrelsen forpligtet til at varsle om 'risiko for hedebølge'. Definitionen lyder, at der skal skal være over 28 grader tre dage i træk - og det bliver der formentlig torsdag, fredag og lørdag.
»Der jo risiko for, at folk dør i varmen, så der skal holdes øje med nogle befolkningsgrupper. Folk, som har svært ved at føle tørst, ældre og svage medborgere«, påpeger DMI's vagtchef Klaus Larsen.
I august 1975 målte man 36,4 grader i Holstebro, hvilket er dansk varmerekord. I både 1941 og 1947 nåede temperaturen også over 35 grader i Danmark, men derudover er der ikke målt så høje varmegrader herhjemme.
Men lørdag kan det sydlige Jylland nå at komme med på DMI's kurve over varmerekorder fra 1892 og frem til nu, for regionen kan se frem til en usædvanlig lun dag med temperaturer, der kan ramme de 35 grader på termometeret.
Men ligefrem at sætte en ny rekord, tror DMI ikke på.
»Det for koldt, når vi kigger på temperaturerne i et par kilometers højde. Det bliver sandsynligvis 33-34, måske 35 grader«, siger DMI's vagtchef Klaus Larsen
Det er typisk byer inde i landet frem for kystnære områder, der når de helt høje temperaturer, forklarer han. For det køligere havvand sænker temperaturen, mens vinden varmes op over varm landjord. Derfor er det i byer som Hillerød, Herning. Holstebro, Randers og Holbæk, DMI historisk har målt de højeste varmegrader.
LÆS ARTIKEL
Hedebølge rammer Danmark... for en kort stundRoskilde-gæster skal drikke rigeligt
Men hvordan med Roskilde? Byen, der både ligger ved en fjord med kølende vand og samtidig midt på Sjælland. Her er 120.000 frivillige og gæster samlet til festival i de kommende dage, og netop lørdag er der ekstra tryk på, da Paul McCartney spiller på Orange Scene.
»Det er ganske svag vind, så vi forventer omkring de 30 grader lørdag. Det bliver enten med sol fra tidligt til sent eller med en tynd, mælkehvid film af skyer«, forudser meterorolog Klaus Jensen.
På festivalen er der skygge under teltdugen på flertallet af scenerne. Til gengæld står publikum tæt, at selv om de ikke får solens stegende stråler ned over sig, er temperaturen høj. Festivalen uddeler vand til publikum under koncerterne, og minder via storskærme om, at man skal huske at drikke at drikke rigeligt med vand.
Selv om festivalgæsterne følger det råd, kan de alligevel være i fare for dehydrering, for alkohol dræner kroppen for væske. Som professor og væskeekspert Peter Bie fra Syddansk Universitet forklarer, så fremmer alkohol væsketab, forstået sådan, at hvis man drikker en øl, så kommer der mere end en øl ud i den anden ende.
LÆS ARTIKEL
10 kloge fra professoren om væske i varmenHvis man får kvalme, hurtig puls eller føler sig ude af balance i varmen, skal man sørge for at drikke rigeligt med vand - i små mundfulde ad gangen, anbefaler han.
Hvis man kaster op, skal man søge læge, som vil lægge drop.
Kroppens termostat kan ikke følge med
Men hvad er det der sker i kroppen, når temperaturen stiger drastisk?
Professor Peter Bie forklarer, at kroppen har en termostat, som er indstillet på 37 grader. Og ligesom i et parcelhus med radiatorer produceres der hele tiden varme samtidig med, at der afgives varme udadtil. Normalt mærker man ikke, at man sveder hele tiden – selv ved stillesiddende arbejde - men hvis man tager en gummihandske på og en elastik om håndleddet, vil man opleve, at der hurtigt samles vand i handsken.
Den væske-fordampning bruger kroppen til at køle med, men når temperaturen stiger uden for, får man sværere ved at komme af med varmen.
»Hvis du sidder bomstille i en høj varme, stiger kernetemperaturen, og kroppen vil sætte gang i svedproduktionen for at skabe en større fordampning, der kan afkøle huden. Du mærker det tydeligt, når du kommer neglelakfjerner på. Det føles koldt, fordi acetone fordamper enormt hurtigt og køler enormt godt. Vand fordamper også hurtigt og holder huden og luften omkring hunden kold. Så længe der er god fordampningsafkøling, der svarer til varmeproduktionen, kan man holde temperaturen i nærheden af de 37 grader«, forklarer Peter Bie.
Men hvis kroppen ikke kan komme af med nok varme, fordi fordampningen ikke kan følge med – for eksempel i høj luftfugtighed – kan man få et ildebefindende som resultat af en kombination af væsketab og forhøjet kernetemperatur.
»I stedet for at fordampe, drypper sveden bare ned på gulvet, så kernetemperaturen ikke får gavn af den sved, og man kan tabe rigtig, rigtig meget vand. Man har målt på maratonløbere, at de kan tabe flere liter i timen, hvis løbet finder sted i fugtig varme«.
Endelig sommer: 32 grader i weekendenGør klar til varmeramte
Det store væsketab i varmen betyder, at man tager det særdeles alvorligt på akutmodtagelserne rundt om i landet, når vejrmeldingen står på høje temperaturer. Det forklarer overlæge og leder af akutklinikken på Amager, Jens Rasmussen.
»Jeg tror helt sikkert, at vi får varmeramte ind de kommende dage. Det er der ingen tvivl om. Nogle af dem har i forvejen ligget på grænsen til at være dehydrerede, og den her varme kan betyde, at de lige dykker ned og bliver konfuse, svimle og falder og for eksempel brækker hoften«.
Han forventer, at 80 procent af de varmeramte på akutmodtagelserne vil være ældre, der lider af dehydrering. Det hænger sammen med, at ældres blodkar ikke er så gode til at trække sig sammen og reagere på varmen samtidig med, at de ældre ikke føler tørst som yngre.
»Yngre er mere aktive og mærker, når de sveder og taber salte, men det gør ældre ikke. Og dem, der bor på plejehjem, har måske igennem mange år vænnet sig til, at andre kommer med væske til dem, og at kroppen ikke lige får det, den har behov for. De skal ekstra vand stående vand, der hvor de er, så de ikke behøver spørge om det«, anbefaler overlægen.
Akutmodtagelserne behandler de varmeramte ved at give et saltvandsdrop, så patienterne både får rådet bod på deres væske- og saltmangel.
Chips til de yngre
Ud over de ældre, der lider af væskemangel, forventer Jens Rasmussen at se yngre varmeramte komme ind fra stranden i de kommende dage.
»Ved høje temperaturer udvider blodkarrene sig for at komme af med varmen via huden, men så falder blodtrykket, og hvis du samtidig ikke har fået nok væske, er der ikke nok tryk i blodbanerne. Det betyder, de kan blive svimle og få det dårligt«.
Lægen anbefaler, at strandgæster ud over rigelig væske (ikke alkohol) sørger for at få lidt ekstra salt ved at spise chips eller peanuts og i øvrigt benytte sig af, at havvandets lave temperaturer betyder, at en badetur giver effektiv afkøling.
Den varme start på juli måned står i kontrast til den netop overståede juni, som blev den 10. koldeste juni siden 1874. Og allerede fra mandag vil temperaturen igen dale til 15-17-20 grader. Så hvis man med vilje vil opsøge muligheden for at få hedeslag, skal man rejse udenlands.
»Hvis man vil have det varmt, skal man til Sibirien eller Frankrig, hvor temperaturen er oppe omkring de 40 grader«, foreslår DMI's vagtchef Klaus Larsen.
fortsæt med at læse
