Det er den tid på året.
Færingerne slæber grindehvaler op på stranden. Skærer hovedpulsåren over på dem. Og deler ud af kødet til alle de fremmødte.
Sådan er traditionen, og traditionen tro går billederne af blodbadet verden rundt med en stribe fordømmelser til følge.
Men der er også modreaktionerne: Det, der sker på Færøerne, er ganske humant, det er intet i forhold til, hvad der sker i de danske dyrehold og slagtehuse, og så handler det i øvrigt om nogle hundrede om året. Helt og aldeles bæredygtigt.
17-ÅRIG FÆRING:
Politiken har kigget lidt nærmere på det med antallet og har været i EuroStat, EU's statistiske bureau, bare lige for at sætte tingene lidt i perspektiv.
En gennemsnitsdansker spiser om året 48 kilo kød, og det skal jo komme et eller andet sted fra.
Er hvaler sødere end grisebasser?
Færinger dræber i gennemsnit 800 grindehvaler hvert år ud af en anslået bestand på 100.000 omkring Færøerne og 778.000 i det nordøstlige Atlanterhav.
I Danmark alene dræber vi cirka 23.000 gange flere grise om året. 134.000 gange flere høns og 600 gange flere stykker kvæg.
Hvor mange dyr det handler om, kan du se i nedenstående graf, hvor du også selv kan vælge, hvilket EU-land, du vil se på.
Billeder virker bedre, det er vi med på. Især billeder med blod på. Det her er bare tal. Og kan man overhovedet sammenligne?
Måske. Måske ikke. Men tal virker også nogle gange.