For tre dage siden fik offentligheden det første detaljerede indblik i sigtelserne mod en 30-årig sygeplejerske, der mistænkes for at have dræbt en række patienter på Nykøbing Falster Sygehus.
På et retsmøde berettede sagens anklager Jeanette W. Andersen om, hvordan kvinden efter politiets og anklagemyndighedens opfattelse ved at indsprøjte en overdosis morfin og stesolid direkte i blodbanen har taget livet af flere patienter.




























