De danske øer er ikke så nemme at blive kloge på.
Der findes utallige metoder til at definere, hvornår en ø er en ø, så selv ikke Naturstyrelsen kan komme med et nogenlunde præcist bud på, hvor mange øer, Danmark består af.
Politiken har dog fået lavet et udtræk, som giver 398 danske, navngivne øer, og det er - i hvert fald i forhold til Geodatastyrelsens opgørelser - ret tæt på en eller anden sandhed.
Vi har siden krydset datasættet med befolkningsudviklingen for øerne, og det er der kommet nedenstående dataviz ud af.
Ved at vælge en ø kan du se, hvordan befolkningsudviklingen har været fra 1906 til 2015, og samlet set giver det et billede af et Ø-danmark, der støt og roligt affolkes.
Af de 75 øer, der i dag regnes som befolket, er:
- 3 øer beboet af 1 person
- 5 øer beboet af 2 personer
- 2 øer beboet af 4 personer
- 6 øer beboet af 5-9 personer
- 5 øer beboet af 10-20 personer
- 11 øer beboet af 20-50 personer
- 3 øer beboet af 50-100 personer
- 12 øer beboet af 100-200 personer
- 8 øer beboet af 200-1.000 personer
Gå selv på opdagelse i visualiseringen, og bliv klogere på et par yderligere pointer ved at tage vores lille ø-quiz
Ø-QUIZ