Indvandrere som politisk salgsnummer

Politiken søndag: Indvandrere med politisk engagement er en mangelvare, og derfor er partierne alt for villige til at stille indvandrere op til valg, der bare har en smule interesse for politik, mener samfundsforsker Johannes Andersen fra Aalborg Universitet. »Problemet er, hvis ikke de har været medlem længe nok, at de ikke kender partiet, og partiet heller ikke kender dem. Det giver bagslag, når det pludselig viser sig, at man måske har misforstået hinanden«, siger han. Han mener, at de radikale ligger, som de selv har redt i den strid, der i disse dage deler partiet. Som Politiken skrev lørdag, har det vakt bestyrtelse i partiet, at flere af dets indvandrerkandidater har relation til den muslimske organisation Minhaj-ul-Quran, der i visse af sine skrifter og publikationer opfordrer til revolution og muslimsk overherredømme. Selv om kandidaterne afviser, at de er fundamentalister, er der i dele af partiet opstået tvivl om, hvorvidt de taler med to tunger og har en skjult dagsorden om at bruge partiet til at få indflydelse. Kendetegnene for flere af indvandrerkandidaterne er, at de kun har været medlem af de radikale i meget kort tid og tidligere har forsøgt at gøre karriere i andre partier. Johannes Andersen mener, det ikke er nogen tilfældighed, at striden er opstået hos de radikale. »De radikale ønsker at fremstå som et indvandrervenligt parti, og derfor vil partiet gerne have indvandrere til at stille op. Tidligere gjorde man sig fortjent til at blive folketingskandidat efter mange års partiarbejde, men i dag er det svært at finde villige kandidater. Derfor er det oplagt for partiet at sige ja tak, hvis nogle melder sig, især hvis de så også har salgsværdi som indvandrere«, siger Johannes Andersen. »Som indvandrer vil de radikale umiddelbart være et tiltalende sted at stå, men at man så stadig har nogle for eksempel fundamentalistiske idealer på den mere religiøse side, som måske ikke er forenelige med de radikales politiske kultur, kan være svært at finde ud af«, siger Johannes Andersen. Han er derfor enig med den radikale indvandrerpolitiker Naser Khader, der har foreslået, at man skal være medlem af de radikale et år eller to, før man kan blive folketingskandidat, så begge parter kan lære hinanden at kende. Den model vil den radikale landsformand Lone Loklindt imidlertid ikke gå ind for. »Jeg er naturligvis åben for at tage diskussionen, men jeg mener, at det må være de enkelte kredse, der afgør, om de har nok tillid til deres kandidater. Vi går ind for mangfoldighed og integration, og det skal vi vise i handling og ikke kun i ord. Derfor ville det da være mærkeligt, hvis indvandrerpolitikere ikke kunne stille op for os, forudsat at deres holdninger er forenelige med partiets«, siger hun.