Amerikansk ja til brystscreening

Lyt til artiklen

De amerikanske myndigheder anbefaler nu officielt kvinder at lade sig screene for brystkræft, og for første gang tilrådes det at lade sig screene, allerede fra man er 40 år. »Regeringen giver en klar anbefaling til kvinder, hvad angår mammografi: Hvis du er 40 år eller ældre, så bliv screenet for brystkræft med mammografi hvert eller hvert andet år«, siger den amerikanske sundhedsminister Tommy G. Thompson. Med sin klare anbefaling af screening for brystkræft har regeringen valgt at lytte til kolossalt stærke kræfter i det amerikanske samfund og ignorere modstanderne af mammografiscreening. Rystede kortvarigt på hånden Blandt de mest prominente skeptikere er Det Nordiske Cochrane Center på Rigshospitalet, der har vakt international opmærksomhed ved at stille spørgsmål ved værdien af screeninger for brystkræft. Cochranecentrets udmelding fik en kort overgang det panel, der rådgiver det amerikanske kræftinstitut NCI, til at ryste på hånden. Rådgivere skærer igennem Men regeringens nærmeste rådgivere, U.S. Preventive Services Task Force (USPSTF), har nu anbefalet regeringen at udstikke en generel opfordring til de amerikanske kvinder om at lade sig screene. »For os er det afgørende, at mammografi reducerer dødelighed som følge af brystkræft«, siger viceformanden for USPSTF, Janet Allan. USPSTF har - i lighed med Cochrane-forskerne - analyseret resultaterne fra bl.a. de store svenske mammografiundersøgelser, som Cochranecentret og dets leder, Peter Gøtzsche, er stærkt skeptiske over for. Uenige med danskere Men den amerikanske gruppe er uenig med danskernes konklusioner, nemlig at undersøgelserne skulle være behæftet med fejl. Herhjemme er mammografidebatten foreløbig endt med, at amterne har fået besked på at screene alle kvinder i alderen 50-69 år - og at være i gang med det senest i 2008. Men der er fortsat stor skepsis i både amts- og lægekredse over for værdien af screeningerne. I USA har debatten ikke været mindre heftig, og ifølge British Medical Journals hjemmeside er Cochrane-centret og andre mammografiskeptikere kommet op mod 'the big guns'. Ild mod modstandere Den 31. januar blev der 'åbnet ild' for alvor mod modstanderne af screening. I en helsides annonce i New York Times blev screeningerne om ikke lovprist så dog klart anbefalet af 10 magtfulde, medicinske organisationer, der bl.a. talte den amerikanske lægeforening AMA og det amerikanske kræftselskab American Cancer Society. »Vi har alvorlige bekymringer for, at den offentlige debat allerede er begyndt at rokke ved den tillid til mammografi, som er bygget op gennem de to seneste årtier. Selv om mammografi ikke er et perfekt værktøj, er det effektivt og har bidraget væsentligt til faldet i dødelighed af brystkræft siden 1990«, hed det i annoncen. Sammenhæng med økonomiske interesser En forsker peger i British Medical Journal på, at den amerikanske lægeverdens lidenskabelige følelser for mammografiscreening kan hænge sammen med de enorme økonomiske interesser, der er forbundet med mammografi. Hvert år får omkring 30 millioner amerikanske kvinder taget en mammografi, og forretningen mammografi anslås at have en årlig værdi på mellem tre og fire milliarder dollar. Fra 40-års alderen Rent lægefagligt er det en nyhed, at amerikanerne nu vil anbefale kvinder helt fra 40-års alderen at lade sig screene. Det har myndighederne i de fleste lande ikke ment var relevant, men lederen af screeningsprogrammet i Fyns Amt, Walter Schwartz, siger til Politiken, at det er en god idé. »Ulempen kan være, at så unge kvinder har mere kirtelvæv end ældre kvinder, og at det derfor er sværere at finde en svulst. Det tæller også imod, at kræft optræder sjældnere, jo yngre man er. Til gengæld er der efter min opfattelse en meget stor gevinst at hente ved at screene yngre kvinder, der jo har langt flere livsår foran sig end ældre. De nyeste tal fra Sverige viser, at der er en reel gevinst ved at screene for brystkræft allerede fra 40 år. Man skal så blot indkalde kvinderne med et eller halvandet års interval i stedet for som nu hvert andet år, fordi cancer hos yngre mennesker vokser hurtigere«, siger Walter Schwartz.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her