Syv anholdt på en ellers fredelig 1. maj

Lyt til artiklen

En "særdeles fredelig" dag. Sådan betegner politiet forløbet af 1. maj i København. Trods tusinder af demonstranter i hovedstadens gader og i Fælledparken havde ordensmagten ud på aftenen kun anholdt 13 personer. Der er primært tale om folk, der er anholdt for forskellige overtrædelser af politivedtægten. Et par stykker kan også risikere en sag for vold mod politiet, efter at der under en demonstration blev kastet tomme flasker efter betjentene, oplyser politikommissær Flemming Steen Munch, talsmand for Københavns Politi. De store demonstrationer, der gik fra forskellige steder i hovedstaden og til Fælledparken, forløb ifølge Flemming Steen Munch alle uden de store problemer. Og i selve parken stod den fortrinsvis på pilsnere, pølser og 1. maj-taler. "Moddemonstrationer" fra Venstres og De Konservatives ungdomsafdelinger bragte dog sindene i kog hos en lille gruppe af de 75.000 mennesker, som politiet onsdag eftermiddag vurderede var forsamlet i Fælledparken. »Vi fik en melding om, at Venstres Ungdoms bod var blevet væltet af nogle autonome typer, men da vi nåede frem, var de væk«, siger Flemming Steen Munch. Senere onsdag udsendte Konservativ Ungdom (KU) en pressemeddelelse, der fortalte, hvordan de måtte afblæse deres 1. maj-demonstration straks efter ankomsten til Fælledparken. »Der blev kastet sten og flasker efter de deltagende KU»ere, hvorefter en stor flok autonome gik til angreb«, lyder det blandt andet i pressemeddelelsen. Flemming Steen Munch tog herefter kontakt med indsatslederen på stedet. Denne oplyste, at han havde været i kontakt med de kun syv KUere, som havde indfundet sig i Fælledparken - og kunne ikke berette om synlige skader på nogen af dem«, siger Flemming Steen Munch. Indtil videre har ingen af KUerne indgivet politianmeldelser i forbindelse med konfrontationen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her