Gensplejsning i sikkerhedszoner

De radikale og Dansk Folkeparti har for anden gang i løbet af bare en måned tvunget miljøminister Hans Christian Schmidt (V) til at lave nationale regler, der kan lægge en dæmper på udbredelsen af gensplejset majs, raps og kartofler. Første gang det utraditionelle makkerpar slog til, var, da man gennemtvang et forbud mod gensplejsede planter, der er resistente over for antibiotika. Denne gang handler det om at sørge for, at pollen og frø fra gensplejsede planter ikke spredes til f.eks. økologiske marker. Økolandmænd vil ikke acceptere, at deres produkter på den måde indirekte bliver genmanipulerede. SF's miljøordfører Jørn Jespersen har igennem længere tid lagt pres på miljøministeren for at få ham til at forholde sig til problemet med spredningen af gener til økologiske afgrøder. Ministeren er hver gang veget uden om. Men en aftale mellem Dansk Folkeparti og de radikale skabte gennembruddet i går formiddag. Nu bliver det alle partier i Folketinget, som kræver, at miljøministeren laver sikkerhedszoner omkring marker med gensplejsede afgrøder. Stort arbejde Den radikale miljøordfører, Elsebeth Gerner Nielsen, understreger, at hun ikke er modstander af gensplejsning, men kun af, at man bruger teknologien så ufornuftigt, som man har gjort hidtil. Hun forudser, at det bliver et stort arbejde for miljøudvalget at sikre, at der indføres sikkerhedszoner for alle de gensplejsede afgrøder, som efterhånden vil dukke op, også i Danmark. »Vi ved dog ikke, om sikkerhedszoner overhovedet nytter. Måske er det ikke nok. Men nu kan ministeren opstille regler. I det øjeblik vi har mere viden, kan miljøministeren handle. Det her er en sikkerhedsventil«, siger Elsebeth Gerner Nielsen. Holger Gorm Petersen fra Dansk Folkeparti siger: »Vi har hele tiden ment, at de gensplejsede planter ikke må spredes til andre afgrøder. Vi mener, at forbrugene skal have en reel mulighed for at vælge«. Holger Gorm Petersen understreger, at det har været nødvendigt med nationale regler, fordi: »EU-direktivet jo kun tager hensyn til spredning af gener til naturfølsomme områder, men ikke til spredning af gener til andre afgrøder«. Nationale regler En rapport fra EU's fælles forskningscenter JRC har vist, at det kan blive dyrt for europæiske landmænd, hvis deres almindelige afgrøder blandes med de såkaldte GMO'er (genetisk modificerede organismer, red.) Økologerne får eksempelvis svært ved at garantere, at deres produkter er GMO-fri. Danmark indgik i 1998 et forlig med fem andre EU-lande. Det blokerede for godkendelsen af alle nye gensplejsede planter i EU. Stoppet gælder, indtil EU-landene har gennemført et nyt udsætningsdirektiv. Det direktiv er lige nu ved at blive omsat til national lovgivning i alle EU-landene. EU's miljøkommissær Margot Wallstrøm oplyste i sidste uge over for Folketingets Miljøudvalg, at man godt kan indføre nationale regler for at beskytte landmænd, som ikke ønsker GMO'er i deres afgrøder. Det overraskende udsagn fik SF's miljøordfører Jørn Jespersen til at genrejse sagen i Folketinget.